Gå til hovedindhold

Grosen kørte med klatten til amputeret konference om censur på nettet

De store medier skal nok klare sig. De er ejet af stater eller af virksomheder der er ejet af rigmænd på størrelse med stater i økonomisk forstand.

Folkets Avis kan derimod ikke klare sig uden din hjælp.

Spørgsmålet er så om samfund kan klare sig uden de små selvstændige medier. Det bliver en fattigere verden for de fleste hvis de små medier forsvinder.

Bak op nu!

Abonner Doner

Det vigtige emne blev godt belyst

Trykkefrihedsselskabet skal have ros for at have arrangeret en konference om censur på internettet. Et af tidens mest presserende emner.

Trykkefrihedsselskabets konference om censur på internettet blev afholdt i Landstingssalen på Christiansborg.

Og det var den mangeårige samfundsdebattør Lone Nørgaard som havde fået til opgave at guide publikum gennem det stjernespækkede program. Desværre havde to ud af fire talere meldt afbud. Den ene i absolut sidste øjeblik.

De to sygemeldte forfattere Frederik Stjernfelt og Anne Mette Lauritzen skulle have talt om deres bog Dit opslag er blevet fjernet og de emner som bogen kredser om - hovedsageligt teknologi-giganternes forhold til ytringsfrihed.

Men de var forhindret i at komme.

Så er der ikke nemt at redde et sådant arrangement. Men det lykkedes faktisk hovedsaglig takket være Grosen Friis' fremragende oplæg. Alene det var faktisk værd at deltage for.

Grosen Friis fik optegnet baggrunden for det nuværende problemer. Han fik givet hele emnet om censur og manipulation noget historisk perspektiv og man sad tilbage med opfattelsen af at sidste kapitel langt fra er skrevet.

Også Niels Elgaard Larsen, næstformand i IT-Politisk Forening, lavede et oplysende oplæg om hvordan og hvorfor vores ytringsfrihed på nettet er truet, og hvad vi kan gøre ved det. Lidt mere teknisk og tørt end Grosens, men med væsentlige detaljer.

Trykkefrihedsselskabets formand Aia Fog formåede sammen med ordstyrer Lone Nørgaard også at udfylde noget af den ekstra tid, som afbuddene havde skabt, med relevante betragtninger og der var god til til spørgsmål fra publikum til panelets deltagere.

Flot omend lidt amputeret arrangement!

Organisationer
Lennart Kiil er stifter af FOLKETS og redaktør på Folkets Avis. Han mener godt man kan oplyse og underholde på samme tid.