Kære Gitte Kronborg,
Jeg læste her tidligt i morges en artikel på DR.dk med overskriften "LÆS SVARENE fra overlæge om coronavirus: Tåbeligt at købe mundbind".
Her deler du ud af din faglige viden om corona-virus-epidemien.
Tak for det!
Husk på at Danmarks Radio i denne situation bruger dig som autoritet - som myndighedsperson der bør lyttes grundigt til.
Godt, jeg læser og lytter. Du har min fulde opmærksomhed.
Og jeg mener desværre at du fejlinformerer befolkningen på et væsentligt punkt.
En pige skriver til dig
julia
min far er gået mere el. mindre amok (måske fordi han er typen der mest læser mediernes overskrifter) og siger at alle os (hans børn) skal købe mundbind, jeg syntes det lyder tåbeligt, hvad tænker du?
Ja, nu er det jo desværre ret normal adfærd at børn har mere tillid til DR end de har til deres egne forældre. Og måden pigen omtaler sin far på her, tyder ikke ligefrem på at hun har stor respekt for ham.
Problemet er at du går med på den barnlige præmis om at faderen nok er en tåbe fordi han vil have sine børn til at beskytte sig.
Du svarer nemlig:
Gitte Kronborg
jeg giver dig helt ret, det lyder tåbeligt. coronavirus smitter ved tæt kontakt og ikke ved almindelig omgang i gadelivet
I stedet burde du have svaret at pigen skulle være glad for at have en far som kunne tænke selv og begynde at foreberede familien på en potentiel svær periode.
For naturligvis er det ikke tåbeligt at ville beskytte sig selv eller sin familie. Det er derimod både naturligt og godt.
Og du og andre sundhedsfaglige burde glæde jer over at nogen allerede nu udstyrer sig selv og familien, så er risikoen for en mangelsituation mindre senere.
At en del af befolkningen stadig kan tænke selv og ikke ukritisk sætter sin fulde lid til DR og myndighederne, kan under en krise blive en enorm styrke for samfundet.
For der skal nok komme pres nok på fra alle dem som ikke har forberedt sig.
Man skal ikke udskamme en familiefar som beskytter sine børn.
Glæd dig i stedet over at der stadig findes enkelte mænd og fædre rundt om som ikke udliciterer alt ansvar til dig og andre myndigheder.
Med venlig hilsen,
Lennart