DR manipulerer læserne med "hjælp" fra lægevidenskaben.
Og DR fremstiller folk der tænker selv som idioter.
DR's dækning af coronavirus-udbruddet har været præget af at Danmarks Radio er Statens Medie - eller Myndighedernes Medie om man vil.
Nu forsøger man så at skabe det indtryk at folk der på eget initiativ begynder at forberede sig på en coronavirus-pandemi, er tåber.
Det er rigtigt at mundbind ikke er specielt effektive.
Åndedrætsværn er bedre.
Men mundbind er skam i en række situationer og rigtigt brugt bedre end ingenting.
Det er også rigtigt at hverken mundbind eller åndedrætsværn giver nogen form for garanti mod smitte.
Nøjagtigt ligesom en cykelhjelm ikke hjælper i alle tilfælde, så gør mundbind og åndedrætsværn det heller ikke.
Men vi ser ikke DR eller overlæger kalde cykelhjelme tåbelige, selvom de ikke hjælper mod en lastbil eller bil der rammer en cyklist.
Men lad os se nærmere på hvordan overlægen formulerer sig på DR:
julia
min far er gået mere el. mindre amok (måske fordi han er typen der mest læser mediernes overskrifter) og siger at alle os (hans børn) skal købe mundbind, jeg syntes det lyder tåbeligt, hvad tænker du?
Gitte Kronborg
jeg giver dig helt ret, det lyder tåbeligt. coronavirus smitter ved tæt kontakt og ikke ved almindelig omgang i gadelivet
Læg mærke til at lægen skriver, at det "lyder tåbeligt".
Det bliver så til DR-overskriften: LÆS SVARENE fra overlæge om coronavirus: Tåbeligt at købe mundbind
Nu er det pludselig tåbeligt.
Men hvis mundbind er så tåbelige, hvis åndedrætsværn og deslige er så tåbeligt, hvorfor bruger sundhedspersonalet så selv den slags?
"julias" far er ikke en tåbe.
Tåber er derimod alle som uden videre tror på alt hvad DR siger.