Primære faneblade

Lukket

Svenskerne troede på ligestilling - men nu overtager kvinderne magten i landet

Ligestilling var en kort parentes i Sveriges historie

Foto: Pixabay

Foto: Pixabay

Tallene fra Sveriges kommuner og regioner (SKR) og SCB (Sveriges udgave af Danmarks Statistik) tegner et billede som ikke er til at tage fejl af.

Og det billede viser ikke ligestilling mellem kvinder og mænd. I hvert fald ikke hvis man ser på fordelingen af den offentlige magt i landet.

Nå, tænker nogen så måske. Mænd dominerer altså stadig selv i Sverige. Men nej. Sådan er det ikke.

Kvindelig system-dominans

Tværtimod så dominerer kvinderne nu på mange områder i svær grad ledelsen af det offentlige, det politiske og det bureaukratiske Sverige.

Kvinderne har simpelthen overtaget det man kunne kalde System-Sverige.

Aftonbladet skriver for eksempel at kvinder nu næsten udgør 3 ud af 4 ledende stillinger i kommuner og regioner.

Et lignende billede tegner sig på mange områder inden for staten. Der er dog stadig en lille overvægt af mandlige chefrer inden for IT-området.

7 af 8 chefer nu kvinder

Det er Sveriges Radio som i denne omgang har talt med SCB.

Og det er der kommet et interessant lille radio-indslag ud af.

Men ellers har der været overraskende stille omkring en udvikling som er meget markant - og som nok ville være blevet kritisk dækket bredere i pressen hvis der havde været byttet om på kønnene.

Kvindernes magtovertagelse har taget fart. For eksempel er syv ud af otte nyansatte chefer i det offentlige mellem 2014 og 2018 kvinder. Forestil jer ramaskriget hvis der var byttet om på kønnene.

Men det er altså sket uden den store ståhej.

Overtog først på universiteterne

Sandsynligvis er kvindernes magtovertagelse i Sverige forbundet med det overtag som kvinder for længere tid siden fik etableret på de videregående uddannelser hvorfra chefer i det offentlige ofte rekrutteres.

I Sverige er “djøfiseringen” altså gået hånd i hånd med en “feminisering” af den politiske og bureaukratiske magt - dette lader ikke til i samme udstrækning endnu at være tilfældet for Danmarks vedkommende.

Men i Danmark tager kvinderne også i stigende grad over på universiteterne som i Sverige, så vi kommer nok til at se en lignende udvikling med nogle års forsinkelse herhjemme.

Kilder

Kvinnliga chefer dominerar i offentlig sektor | Aftonbladet

Kvinnor dominerar på högre tjänster - Nyheter (Ekot) | Sveriges Radio

Du læser nu Identitet - og Identitet overlever ligesom de øvrige medier på medieplatformen FOLKETS alene fordi læserne betaler.