I forgårs så jeg et indslag om en landmand.
Jeg har skrevet en del om landmænd. Som jeg skrev engang:
For sådan er det jo. Basalt set sørger landbruget for føden.
Men der var noget som pinte mig lidt ved indslaget, og jeg tror det var at landmanden virkede meget afhængig af hvad politikerne nu kunne finde på at beslutte sig for.
Man fik nærmest det indtryk at ikke bare hans egen fremtid, men hele landbrugets fremtid afhang af hvad nogle politikere - uden forstand på landbrug - mere eller mindre lemfældigt fandt på at vedtage på landbrugets vegne.
Det fik mig til at tænke at ikke bare bliver der færre og færre selvstændige, de tilbageværende selvstændige er egentligt også mindre selvstændige end tidligere.
Det gælder for landbruget.
Men det gælder også andre steder.
Et andet eksempel som jeg er stødt på - i en lidt anden størrelsesorden end landbrugspakker og EU-tilskud - det er bæreposer i detailhandelen.
Det skulle man tro var noget som politikerne kunne overlade til den enkelte selvstændigt forretningsførende.
Men nej.
Også her føres den selvstændiges hånd oppefra. Den selvstændige er blevet pålagt at opkræve en ekstra pris for bæreposen. Det virker lidt mærkeligt når man har købt for tusind kroner. Men den selvstændige har ikke noget valg.
Det politiske system fratager således de selvstændige deres selvstændighed. Noget af det mest dyrebare den selvstændige har og en helt grundlæggende grund til overhovedet at blive selvstændig.
Så fra støtteordninger i milliardklassen til bæreposer for en femmer, så har der i stigende grad været en tendens til at de selvstændige er blevet frataget mere og mere selvstændighed.
Det skyldes nok langt hen ad vejen at der er et stort bureaukratisk apparat som skal have noget at foretage sig.
Uanset årsagerne vil jeg opfordre alle til at tænke lidt over at vi ikke bare får færre selvstændige, men at dee selvstændige også bliver mindre selvstændige i takt med at der bliver færre af dem og flere bureaukrater.