Der er mange ting som er besynderlige omkring myndighedernes håndtering af corona.
Her i Juleferien bevidnede jeg en af de paradokser som er opstået.
Jeg var blevet testet positiv for corona efter at mine symptomer var stoppet. De var heldigvis både lette og kortvarige.
Men mens symptomerne varede 2 dage, så varede det bureaukratiske bøvl hele to uger.
For jeg kunne ikke komme derhen hvor jeg gerne ville da DSB krævede coronapas. Og det ville myndighederne ikke give mig før 14 dage efter min positive test.
Men jeg må ellers gerne bryde isolationen efter to dage!
Så selvom jeg var rask og ikke længere nogen smitterisiko, så var jeg altså stavnsbundet. Så savner man faktisk for en gangs skyld en bil.
Uden coronapas var der også andre ting jeg ikke kunne. Og det er noget rent bureaukratisk.
Som jeg har skrevet tidligere så er coronapasset ikke bare en praktisk foranstaltning, det er også et magtmiddel.
Og det bureaukratiske trumfer åbenbart det sundhedsmæssige og fornuftige.