Primære faneblade

Sheri A. Berenbaum (1999)
Sheri A. Berenbaum (1999): Effects of early androgens on sex-typed activities and interests in adolescents with congenital adrenal hyperplasia. Hormones and behavior 35: 102-110.

Se grundigt på grafen herover.

Den stammer fra en simpel og utrolig elegant fagfællebedømt undersøgelse som psykologen Sheri Berenbaum fik offentliggjort i 1999.

Grafen giver et entydigt svar på et af tidens mest omdiskuterede spørgsmål:

Er kønsforskelle i mænds og kvinders interesser biologisk bestemte, eller opstår forskellene som konsekvens af "begrænsende kønsroller", som påduttes børn i et samfund, hvor de mødes af "forskellige forventninger", alt efter om de er drenge eller piger?

Det første, man skal holde sig for øje, når man læser grafen, er y-aksen.

På y-aksen er tallet nul lig med kønsneutrale interesser, negative tal er lig med feminine interesser og positive tal er lig med maskuline interesser. Jo højere oppe på grafen, et punkt ligger, jo mere maskulin er interessen, og jo længere nede, et punkt ligger, jo mere feminin er interessen.

Y-aksen går altså fra meget feminine interesser for neden til meget maskuline interesser for oven. På grafen er så plottet data fra en mængde børn, sådan at børn med maskuline interesser er plottet højt, og børn med feminine interesser er plottet lavt.

Lad os for overskuelighedens skyld først nøjes med at se på kontrolgrupperne for almindelige piger og almindelige drenge - altså på grafen Ctl Girls og Ctl Boys. Ctl står naturligvis for 'Control' - altså den kontrolgruppe som ikke er ramte af anomalien CAH.

Her er tale om helt almindelige og typiske børn - drenge og piger som vi kender dem flest - der er plottede ind på grafen i overensstemmelse med deres interesser.

Allerede nu tegner der sig et interessant mønster: Drengene ligger i en klynge højt oppe i det maskuline felt, mens pigerne ligger tydeligt samlet i det feminine felt forneden. Forskellen mellem almindelige drenge og piger i interesser er faktisk så stor, at de to grupper slet ikke overlapper.

Så den mest "pigede" dreng er stadig mere "drenget" end den mest "drengede" pige. Og den mest "drengede" pige er stadig mere "piget" end den mest "pigede" dreng.

Vi finder altså en klokkeklar kønsforskel i interesser, hvor grupperne drenge og piger er tydeligt adskilte.

Havde man målt på en meget større mængde børn, ville man muligvis begynde at finde lidt overlap mellem kønnene, men tendensen ville være den samme: Drengene typisk beliggende i det maskuline felt og pigerne typisk i det feminine.

CAH-piger udelukker kultur som forklaring

Nu kender vi fordelingen af kønsforskellene, men har stadig ikke givet svar på årsagen til dem.

Det kommer nu.

For grafen indeholder nemlig ikke kun data fra almindelige piger og drenge; den indeholder også data fra CAH-piger. Det er piger, der i fostertilstanden har haft et - for piger - usædvanligt højt niveau af mandlige kønshormoner.

(Hvis du vil vide mere om CAH, kan du starte med at læse wikipedia-artiklen her.)

Bortset fra perioden i livmoderen ligner CAH-pigerne de almindelige piger.

Samfundet kan altså ikke se forskel på almindelige piger og CAH-piger, og derfor vil en forskel mellem CAH-piger og almindelige piger ikke kunne forklares ved "forskellige forventninger til piger og drenge", "traditionelle kønsroller" eller andre sociale årsager. CAH-piger ligner umiddelbart andre piger, men deres interesser er som drengenes.

CAH-piger bliver opfattet og behandlet som almindelige piger – men hvorfor har de så "drengeinteresser"?

Vi har udelukket, at det skyldes, at de behandles som drenge, for hvorfor skulle de det i højere grad end andre piger? Da man ikke kan se forskel på CAH-piger og almindelige piger, vil det ikke være muligt at foretage en sådan diskrimination mellem CAH-piger og almindelige piger.

Når forskelle i forventninger og opdragelse hermed er udelukkede som forklarende faktorer på den observerede forskel mellem CAH-piger og almindelige piger, står vi tilbage med en biologisk forklaring, som også stemmer overens med den viden, vi har om fostertilstanden.

Den sociale forklaring - der går på, at det er opdragelse og forventninger, der skaber forskellen - er rent faktisk falsificeret. Afvist af videnskaben.

Hormoner i fostertilstanden afgør interesser

Det er hormonorne, der bredt set styrer vores interesser. CAH-pigerne er mentalt set mere som drengene end som de almindelige piger - hvad interesser angår.

CAH-pigerne har drengehjerner, fordi deres hjerner i de kritiske udviklingsperioder i fostertilstanden er blevet maskuliniserede af rigelige mængder mandligt kønshormon, der næsten kan sammenlignes med de koncentrationer, drengehjerner udsættes for. Altså koncentrationer af mandlige kønshormoner, der er langt højere end de koncentrationer, almindelige pigers hjerner udsættes for.

Hvis børns interesser var styret af opdragelse, kultur og miljø, ville der ikke være forskel på CAH-piger og almindelige piger. Er det derimod hormoner og biologi, der styrer, vil vi forvente at se en forskel.

Og forskellen er der - og den er meget tydelig. CAH-pigernes interesser er langt mere maskuline end de almindelige pigers - og næsten lige så maskuline som drengenes. Og CAH-pigerne har jo netop næsten lige så meget testosteron under fostertilstanden som drengene.

Grafen udtrykker en elegant observation, hvor man konstaterer, at piger - på trods af de forventninger og stereotype kønsroller piger påstås at være underlagt - får drengenes interesser, hvis deres hjerner udvikles under indflydelse af mandlige kønshormoner i omfang, der ligner det typiske for drenge.

Dette studie og adskillige andre fortæller samme historie. At naturen har en betydelig indflydelse på vores interesser, og at kønsforskelle langt hen ad vejen er noget på forhånd givet uden for kulturens og opdragelsens formåen.

Disse resultater kommer næppe som den store overraskelse for de fleste mennesker, men alligevel er myten om kønsforskelle som en "social konstruktion" - altså som noget kulturskabt - svær at komme til livs. At overtroen på dette område er så stærk er der også en forklaring på, men den må du vente med til næste ombæring.

På trods af det klokkeklare resultat benægter især feminister her snart tyve år efter fortsat at forskelle i interesser mellem kønnene har en biologisk basis. De vil ikke have det!

Og for nylig blev en IT-mand endda fyret fra Google - simpelthen for at sige at en del af forskellen mellem kvinders og mænds interesser kunne have en biologisk forklaring.

Det er i sandhed sindssyge tider vi lever i, og hvis ikke vi hver dag insisterer på at tage kampen imod den totalitære socialkonstruktivisme vil vi langsomt miste vores frihed.


Denne artikel blev oprindelig udgivet på nu hedengangne Manfo og i 2014 genudgivet på Folkets Avis. Den let redigerede udgave, du læser nu, er genudgivet august 2017 i forbindelse med Damore-sagen hos Google.

Tak til biolog Kåre Fog for hjælp med research og kildemateriale.

Yderligere læsning:

Melissa Hines (1982): Prenatal gonadal hormones and sex differences in human behavior. Psychological bulletin 92(1): 56-80.

Marcia L. Collaer & Melissa Hines (1995): Human behavioral sex differences: A role for gonadal hormones during early development ? Psychological bulletin 11 (1): 55-107.

Sheri A. Berenbaum (1999): Effects of early androgens on sex-typed activities and interests in adolescents with congenital adrenal hyperplasia. Hormones and behavior 35: 102-110.

Froukje M. E. Slijper (1984): Androgens and gender role behavior in girls with congenital adrenal hyperplasia (CAH). Progress in brain research 61: 417-422.

Ralf W. Dittman m. fl. (1990): Congenital adrenal hyperplasia II: Gender-related behavior and attitudes in female salt-wasting and simple-virilizing patients. Psychoneuroendocrinology 15 (5-6): 421-434.

Ralf W. Dittman m. fl. (1990): Congenital adrenal hyperplasia I: Gender-related behavior and attitudes in female patients and sisters. Psychoneuroendocrinology 15 (5-6): 401-420.

Anke A. Ehrhardt, R. Epstein & John Money (1968): Fetal androgens and female gender identity in the early-treated adrenogenital syndrome. Johns Hopkins medical journal 122: 160-167.

Tak fordi du læste et blogindlæg på Folkets Avis

Du kan støtte Folkets Avis som debat- og blogplatform ved at blive abonnent.

Se mulighederne


Debat og kommentarer?

Abonnenter kan kommentere direkte her på Folkets Avis

Bliv abonnent nu og deltag i debatten

Du kan også følge vores side på Facebook hvor en del indlæg debatteres:


En nøgtern tilgang til nogle af tidens emner. En blog præget af sund fornuft og skepsis mod ideologi og teori.

Følg os på Facebook