Gå til hovedindhold

Forbyder mænd på partiets talerstol – og angriber Trump: "Han tramper på kvinders rettigheder og ligestilling"

De store medier skal nok klare sig. De er ejet af stater eller af virksomheder der er ejet af rigmænd på størrelse med stater i økonomisk forstand.

Folkets Avis kan derimod ikke klare sig uden din hjælp.

Spørgsmålet er så om samfund kan klare sig uden de små selvstændige medier. Det bliver en fattigere verden for de fleste hvis de små medier forsvinder.

Bak op nu!

Abonner Doner

Pernille Skipper er nok den største hykler i dansk politik.

En af den slags uden nogen form for klassebevidsthed overhovedet.

For Pernille Skipper handler det hele om undertrykte kvinder. Og mænd som undertrykkere.

I gamle dage var socialister af den opfattelse, at det var arbejderne der var ofre og kapitalisterne der var bødler.

Men det er jo nok lidt svært at fortsætte med det verdensbillede, når man som Pernille Skipper er ganske godt ved muffen og vel knapt har haft et rigtigt arbejde i sit liv.

Nej. At være politiker tæller ikke med som rigtigt arbejde. Det er et tillidshverv.

Jeg har meget svært ved at tage Pernille Skipper alvorligt, når hun harcelerer imod Trump i forhold til kvinders ligestilling i u-lande.

For Pernille Skipper vil ikke engang sørge for ligestilling i sit eget parti. Tværtimod fører Enhedslisten en decideret uligestillet intern politik rettet imod mænd.

Man fratager i Enhedslisten simpelthen mænd de rettigheder som man anser som selvfølgelige for kvinder. Nemlig retten til at ytre sig på partiets talerstol. Enhedslisten er et femifascistisk parti.

At nogen mand, der vil kalde sig selv socialist eller arbejder, kan finde på at stemme på den samling cafe-socialister er ufatteligt. 

Pernille Skipper benytter altid enhver lejlighed til at spille forarget omkring ligestilling og kvinderettigheder.

Tag nu det seneste eksempel, hvor Pernille Skipper langer ud efter USA's præsident Donald Trump:

 

Bla, bla, bla

Han tramper på kvinders rettigheder og ligestilling ved at true med at tage pengene fra udviklingsorganisationer, hvis de rådgiver kvinder om prævention og abort i verdens fattigste lande.

bla, bla, bla

Det er sjovt som du kan råbe op om ligestilling, Pernille Skipper.

Hvad med at gøre noget ved ligestillingen i dit eget parti. I har jo for nylig indført en ordning, der forbyder mænd adgang til talerstolen på jeres årsmøde

Men måske er det nemmere at råbe ad andre om mangel på ligestilling end det er at gøre noget ved uligestillingen i egen baghave.

Jeg har meget svært ved at tro på, at ligestilling for alvor ligger dig på sinde, Pernille. For du diskriminerer imod mænd, hvor du har muligheden for det - nemlig i dit eget parti.

Du vil gerne fremstå som en, der interesserer sig for ligestilling. Javel. Men det er åbenbart noget helt andet end reelt at gøre noget for ligestilling, når muligheden ligger lige foran næsen.

Fjern den beslutning om at udelukke mænd fra lige adgang til talerstolen. Så kan vi måske begynde at tage dine prædikener lidt alvorligt igen.

Indtil da kan din troværdighed ligge på et meget lille sted.

Du ligner pt den største hykler på Christiansborg. Og det siger ikke så lidt.

Lennart Kiil er stifter af FOLKETS og redaktør på Folkets Avis. Han mener godt man kan oplyse og underholde på samme tid.