Gå til hovedindhold

East StratCom: Der er ingen ”no-go” zoner i Sverige

De store medier skal nok klare sig. De er ejet af stater eller af virksomheder der er ejet af rigmænd på størrelse med stater i økonomisk forstand.

Folkets Avis kan derimod ikke klare sig uden din hjælp.

Spørgsmålet er så om samfund kan klare sig uden de små selvstændige medier. Det bliver en fattigere verden for de fleste hvis de små medier forsvinder.

Bak op nu!

Abonner Doner

I seneste nummer af EU's anti-propaganda udgivelse kan man læse hvad der, ifølge EU, er et ”åbenlyst eksempel” på en ”komplet fabrikeret historie” bragt af det russiske statsfinansierede medie, Sputnik. Sputnik skriver der er 65 ”no-go” zoner i Sverige, men ifølge East StratCom er der ikke en eneste.

East StratCom er EU’s task-force, der bekæmper pro-Kreml misinformation, men som jeg skrev i en tidligere artikel med titlen "EU's East StratCom: Islamkritik er russisk propaganda" på Folkets Avis, så gælder det også kritik af EU’s flygtninge og immigrationspolitik, uanset det intet har at gøre med Rusland.

Sputniks artikel fortæller, at en tredjedel af svenske kommuner ansætter private valgselskaber, for at skabe sikkerhed på offentlige steder, og refererer svensk public service radio. Sputnik beskriver derudover svensk politis problemer med at løfte opgaven, og at de er ved at bukke under, fordi mindst tre politifolk opsiger deres job her dag. Betjentene kan ikke klare presset og med en konstant skrumpende styrke har de problemer med at håndtere terrorisme, organiseret kriminalitet og migrantkrisen. Her refererer Sputnik Göteborg-Posten og talskvinden for de svenske politifolks fagforening.

Sputnik skriver:

Til trods for den spirende terrortrussel, så er nogle af de største udfordringer for svensk politi i de 65 officielle ”eksklusions områder”, der reelt er ghettoer med lovløshed og stor kriminalitet. I disse ”no-go zoner” mødes politi og brandvæsen ofte med køller og sten

Sputnik fortæller til sidst i artiklen, at til trods for en milliardindsprøjtning til politiet, så er opklaringsprocenten af kriminalitet, over en bred kam, nu den laveste i 16 år.

East StratCom kalder i deres nyhedsbrev artiklen en ”komplet fabrikeret historie” og henviser til svensk politis hjemmeside. På hjemmeside ligger en officiel rapport, der har identificeret 53 områder som kaldes ”sårbare” og altså ikke "no-go zoner", som Sputnik fortæller deres læsere. East StratCom påpeger desuden at ”Svensk politi arbejder med øget synlighed og en langsigtet indsats i disse områder”.

Der er ingen uenighed om, at der kastes med sten mod politi, presse og brandvæsen i disse områder, eller at arbejdsløsheden og kriminaliteten er skyhøj. Uenigheden er om ordvalget.

East StratCom mener, at Sputnik skal bruge samme eufemisme, dvs. kalde områderne for ”sårbare” i stedet for ”no-go”, ligesom svensk politi gør. Der findes, ifølge East StratCom, slet ikke ”no-go” zoner i Sverige.

Andre medier om svenske ghetto områder

Men det er imidlertid ikke kun Sputnik, der har kaldt områderne for ”no-go”-zoner, det gjorde australske 60 Minutes også i marts, hvor de besøgte Sverige og blev overfaldet. Klippet ligger på YouTube.  

Inden for få minutter køres holdets kameramand ned i et af områderne, og holdet får efterfølgende politibeskyttelse. Politiet holder sig dog på afstand for, som de selv siger: "at undgå at provokere". Da politiet senere forlader stedet, bliver 60 Minutes-holdet overfaldet, og de ender med at flygte.

Norske NRK tv har også været på besøg i Sverige og bragte i maj et ti minutter langt indslag om forholdende. Dette indlæg ligger også på YouTube.

Her ses at svensk politi altid færdes med skudsikker vest og har hjelm, som standardudstyr, for at beskytte sig mod stenkast. Den svenske politibetjent fortæller, at der laves deciderede bagholdsangreb mod politiet (kaldet ”politi-fiskning”), hvor de tilkaldes og mødes med stenkast.

Under indslaget interviewes en forsker og en imam, men disse interview må afbrydes pga. trusler, chikane og stenkast fra maskerede mænd, til trods for private vagter er til stede for at yde beskyttelse. 

Til sidst i indslaget bliver det for farligt for den norske journalist, og han må ikke længere følge svensk politi, der har fået forstærkninger, for at ”tage et område tilbage”, som politiet i følge journalisten for længst har mistet kontrollen over. NRK refererer de 55 områder som ”farlige”-områder.

Virkelighedsfornægtelse i East StratCom

Den eneste ubetydelige fejl i Sputniks artikel er tallet 65 i stedet for det officielle 53. East StratCom kalder omvendt det samlede for ”en fabrikeret historie" og pro-Kreml misinformation, men det er det tydeligvis ikke.

Tværtimod er det East StratCom, der misinformerer og negligerer, faktisk benægter, problemets eksistens og omfang. East StratCom refererer at ”Svensk politi arbejder med øget synlighed og en langsigtet indsats i disse områder”, men forholder sig slet ikke til virkeligheden, som er, at tre politifolk forlader deres job hver dag, og en fokuseret indsats på de ”sårbare” områder selvsagt sker på bekostning af andet politiarbejde, f.eks. terrorbekæmpelse eller organiseret kriminalitet.

Man kan hævde, at Sputniks artikel sætter Sverige i dårligt lys, men den er både korrekt og gennemarbejdet. Sputnik beskriver den situation Sverige står i, efter landet har taget for mange flygtninge og migranter, og som sagt har vestlige medier været forbi før Sputnik. Krisen er et ømtåleligt emne i hele EU, der har fejlet i såvel at finde fælles løsninger, som at gennemføre de løsninger medlemslandene selv har aftalt.

Propagandastyrken East StratCom kommer her til undsætning og kalder virkeligheden for ”en fabrikeret” historie, og de der forholder sig til virkeligheden, må åbenbart være ofre for russisk-misinformation.

Justitsminister Søren Pind, der har støttet et overnationalt ”pressenævn”, har netop foreslået at lovgive om blokering for ”propaganda” på internet og udenrigsminister Kristian Jensen kalder East StratComs indsats for et ”fint og vigtigt arbejde”. Er der mon grund til at frygte det kun er et spørgsmål om tid, før kritik af Pind og Jensen også er russisk-misinformation, og derfor skal fjernes fra internet?