Danmarks Radio laver måske ikke de bedste serier og ej heller TV i verdensklasse.
Bestemt ikke.
Men det licensfinansierede statsmedie er dog alligevel altid leveringsdygtig i underholdning - af den ufrivillige slags.
Gang på gang dummer DR sig. Det er dog lidt ligesom i en tegnefilm. Uanset hvor meget figurerne dummer sig, får det aldrig rigtigt nogen konsekvenser for alvor.
Danmarks Radio er igen og igen blevet taget i at ansatte folk - som regel bekendte af ledelsen - i høje stillinger uden at overholde lovgivningen om at stillingen skal slås op først så flere har mulighed for at ansøge.
Danmarks Radio har igen og igen ignoreret henstillinger fra både Rigsrevisionen og Folketingspolitikere, når det gælder en ublu lønudvikling til ledelsen i organisationen.
Det virker som om man i DR - særligt i ledelsen - opfatter sig som urørlige. De almindelige love og regler gælder simpelthen ikke her.
Danske politikere tør jo heller ikke for alvor gøre noget ved nepotismen og det indspiste miljø i Danmarks Radio.
For det sidste en politiker ønsker er at have landets suverænt største - uden sammenligning - mediehus på nakken.
Så politikerne gør ikke andet end at bjæffe lidt i ny og næ. Mens mastodonten DR bare vokser sig større og større og stadigt mere magtfuld.
Landets øvrige medier tager også sjældent for alvor fat i Danmarks Radio.
Trods alt råder DR jo over den største samlede pulje af mediearbejdspladser, så mange journalister andre steder ønsker ikke at undergrave deres egne senere eventuelle karrieremuligheder i Danmarks Radio.
Her er vi på Folkets Avis nok noget mere kompromisløse.
Vi har helt fra starten kritiseret DR og ikke lagt fingre imellem.
Det er fløjtende ligegyldigt om DR som nu er ledet af kvinder - eller om det i stedet var mænd. Og derfor er ansættelsen af en mangfoldighedskonsulent også latterlig.
Danmarks Radio er en gennemrådden organisation som har overlevet sig selv alt for længe. Det laver man ikke om på hvad at ansætte nogle andre af ens venner og bekendte.
Men forvent ikke at politikerne tør gøre noget ved problemet.
Så også fremover kan vi forvente ufriville underholdning fra nepotismens og arrogancens højborg.
Og intet andet sted vil du finde en så ligefrem og bramfri kritik af Danmarks Radio som her på Folkets Avis.
Så følg med og bliv abonnent!