Kender du alle danske domkirker?
Roskilde og Ribe er lette at komme i tanke om. Men kan du nævne alle ti af folkekirkens domkirker i Danmark? En af dem begyndte som klosterkirke, en anden fik sin status efter Genforeningen, og den tilsyneladende middelalderlige kirke i Viborg er i vidt omfang fra 1800-tallet.
Prøv at tælle dem, inden du læser videre. København, Roskilde, Odense. De store jyske bispebyer. Og så de sidste, der måske ikke lige melder sig.
Folkekirkens liste omfatter ti stifter i Danmark med en domkirke i hvert. En domkirke er stiftets hovedkirke, knyttet til biskoppens embede. Det er altså en funktion, ikke en bestemt byggestil. Ordet har heller ikke med en domstol at gøre: «dom» kommer her af latin «domus», hus.12
Kirkerne er stadig sognekirker med menigheder og gudstjenester. Men ser man på dem samlet, får man også et kort over, hvordan kirkelig myndighed og kongemagt har sat sig i landet.
Ribe: Kirken med de fem skibe
Ribe Domkirke er let at kende på sin sammensatte skikkelse. Den rummer både lyse stenpartier og rødt tegl, og dens tilblivelse strækker sig gennem flere byggeperioder.
En usædvanlig detalje findes i grundplanen. Kapeller, som blev føjet til kirken fra omkring 1300, blev senere bygget sammen til ekstra sideskibe. Resultatet er Danmarks eneste femskibede kirke, oplyser domkirken selv. «Skibe» er her de langstrakte dele af kirkerummet, ikke modeller, der hænger under loftet.3
Aarhus: 93 meter gennem kirken
Aarhus Domkirke hedder også Sankt Clemens Kirke efter de søfarendes helgen. Med sine 93 meter er den ifølge kirkens egen bygningshistorie Danmarks længste kirke.
Byggeriet blev sat i gang i slutningen af 1100-tallet. Men det høje, lyse, gotiske rum, man møder i dag, skyldes en stor ombygning fra 1449 til omkring 1500. Middelalderkirkerne var også byggepladser, hvor nye generationer ændrede forgængernes værk.4
Roskilde: Kongeslægtens kirke
De mange kapeller omkring Roskilde Domkirke fortæller om dens særlige opgave som kongelig gravkirke. Her har skiftende generationer føjet deres monumenter til bygningen.
Christian 4. satte sit præg med blandt andet spir og kapel. I 1995 blev kirken optaget på UNESCO’s Verdensarvsliste. Roskilde er dermed både et sted for nutidens kirkeliv og en bygning, hvor kongehuset har skrevet sin historie i sten.5
Odense: Kongen under kirken
Odense Domkirke hedder Sankt Knuds Kirke. I krypten findes de skrin, der forbindes med Knud den Hellige og hans bror Benedikt.
Knud blev dræbt i 1086, men drabet fandt sted i den nærliggende Sankt Albani Kirke. Hans jordiske rester blev senere overført til den nye kirke vest for den. Det er derfor vigtigt at skelne mellem stedet, hvor kongen blev dræbt, og domkirken, som bærer hans navn.6
Viborg: Middelalderen genopført
Viborg Domkirkes tunge former kan få én til at forestille sig en stort set urørt middelalderbygning. Virkeligheden er mere sammensat.
Efter brande og ombygninger var kirken i så dårlig stand, at den blev lukket i 1862. Den omfattende genopførelse begyndte i 1864, og den nuværende kirke blev indviet den 10. september 1876. Den middelalderlige krypt er bevaret, mens meget af det, man ser ovenover, er en senere tids genskabelse af en romansk kirke.72
Aalborg: Budolfi overtog titlen
Aalborgs domkirke hedder Budolfi Kirke og er opkaldt efter en engelsk helgen. Den overtog i 1554 rollen som domkirke fra Børglum Kloster.
Det er et konkret eksempel på, at titlen kan flytte. Den gamle kirke i Børglum forsvandt ikke, fordi bispesædet flyttede til Aalborg. Bygninger og institutioner følger ikke altid samme tidslinje.8
Haderslev: Genforeningen satte spor
Vor Frue Kirke i Haderslev hører til domkirkerne, fordi det kirkelige Danmark blev tegnet om efter Genforeningen i 1920.
Ved lov af 30. juni 1922 blev et nyt stift med bispesæde i Haderslev oprettet. Det samlede sønderjyske sogne fra det gamle slesvigske stift med sogne, der tidligere havde hørt under Ribe og Aarhus. Den gamle kirke fik dermed en ny rolle i et ændret Danmark.9
Helsingør: En gammel kirke i det yngste stift
Sankt Olai Kirke er Helsingørs domkirke. Dens navn henviser til den norske kong Olav den Hellige.
Selve kirken har middelalderlige rødder, men Helsingør Stift blev først oprettet i 1961 ved en deling af Københavns Stift. Her ses forskellen mellem kirkens alder og dens status særlig tydeligt: En gammel bygning kan være domkirke i et ungt stift.1011
Maribo: Klosterkirken ved søen
Maribo Domkirke blev bygget til et birgittinerkloster, hvor munke og nonner havde adskilte områder i kirken. Senere blev den sognekirke og hovedkirke for Lolland-Falsters Stift.
Kilderne beskriver overgangen lidt forskelligt. Kirkens egen historie skelner mellem rollen som stiftskirke i begyndelsen af 1800-tallet og domkirketitlen i 1924. Stiftets fremstilling kobler status til selve stiftets oprettelse. Den sikre hovedpointe er, at kirken havde en lang klosterhistorie, før den fik sin nuværende rolle.12
Og biskoppen bor på en anden ø: Domkirken ligger på Lolland, mens bispegården ligger i Nykøbing Falster.13
København: Domkirken efter bombardementet
Vor Frue Kirke er Københavns folkekirkelige domkirke. Det nuværende kirkerum blev tegnet af C.F. Hansen og indviet i 1829, efter at forgængeren var brændt under briternes bombardement af København i 1807.
Søjlerne og den klassicistiske arkitektur giver et helt andet indtryk end de gotiske hvælv i Aarhus og Roskilde. Bertel Thorvaldsen stod for kirkens berømte skulpturelle udsmykning. Også her dækker betegnelsen «domkirke» over en bygning, der skylder sin nuværende form en historisk katastrofe.14
Er listen så komplet?
De ti er folkekirkens nuværende domkirker i Danmark. København har også en katolsk domkirke: Sankt Ansgars Kirke i Bredgade. Tæller man på tværs af kirkesamfund, er ti derfor ikke hele svaret.15
Udvider man til rigsfællesskabet, hører også Vor Frelser Kirke i Nuuk og Havnar Kirkja i Tórshavn med. Og går man tilbage i historien, ændrer landkortet sig igen. Lund var engang et dansk kirkeligt centrum med en ærkebiskop, men byen blev svensk i 1658.216
Man kan altså godt kende de ti og stadig have flere domkirker at opdage. Det afgørende er, hvilket Danmark og hvilken kirke man tæller.
Folkekirken, «De 10 stifter i Danmark», den samlede liste over stifter og domkirker. ↩
Thomas Fjelstrup Nielsen, «domkirke», Lex, om funktion, ordets oprindelse, Viborgs genopførelse og afgrænsningen af oversigten. ↩ ↩ ↩
Ribe Domkirke, kirkens bygningshistorie. ↩
Aarhus Domkirke, «Kirkebygningen». ↩
Roskilde Domkirke, «1000 års historie». ↩
Odense Domkirke, «Skt. Knud og Benedikts skrin». ↩
Viborg Domkirke, «Om Viborg Domkirke». ↩
Budolfi Kirke, «Om kirkerne». ↩
Helsingør Stift, «To helt forskellige stifter». ↩
Helsingør Domkirke, «Kirkens historie». ↩
Maribo Domkirke, «Historie». Sammenholdt med stiftets historie, se næste note; årstallene og betegnelserne er ikke ens i de to fremstillinger. ↩
Lolland-Falsters Stift, «Stiftets historie». ↩
Københavns Domkirke, «Kirkens historie». ↩
Den katolske Kirke, oversigt over bispedømmets menigheder, hvor Sankt Ansgars Kirke er anført som domkirke. ↩
Svenska kyrkan, «Biskopar och ärkebiskopar i Lunds domkyrka». ↩
