Gå til hovedindhold

Anna Mee Allerslev er den rene amatør – se blot hvad Stine Bosse brugte på en fødselsdagsfest på det Kongelige Teater

De store medier skal nok klare sig. De er ejet af stater eller af virksomheder der er ejet af rigmænd på størrelse med stater i økonomisk forstand.

Folkets Avis kan derimod ikke klare sig uden din hjælp.

Spørgsmålet er så om samfund kan klare sig uden de små selvstændige medier. Det bliver en fattigere verden for de fleste hvis de små medier forsvinder.

Bak op nu!

Abonner Doner

Den radikale borgmester er i øjeblikket under angreb for en fødselsdagsreception, som skatteyderne fik lov til at betale. Men Anna Mee Allerslevs sammenkomst var langt mindre, end hvad embedsmænd får betalt af skatteyderne.

– Sekretariatet fulgte reglerne for officielle, offentlige runde fødselsdagsreceptioner. Derfor sendte de ikke regningen videre dengang. Men jeg har i dag betalt for forplejningen kr. 17.316, 25 til receptionen, da jeg ikke vil have, at dette kommer til at skygge for mit politiske virke. Det er min beslutning, men jeg forventer ikke, at mine kollegaer, der har fulgt reglerne lige som mig, betaler for deres officielle arrangementer.

Sådan lød det tidligere på ugen fra Anna Mee Allerslev, da hun i et Facebook-opslag forklarede, hvorfor det var skatteyderne, som havde betalt for en fødselsdagsreception i 2014, da hun fyldte 30 år.

Men Folkets Avis kan nu på baggrund af aktindsigter afslører, at Anna Mee Allerslevs fejring var i den nedre ende i forhold til, hvad der ellers bliver betalt rundt om i landet i forbindelse med fødselsdagsreceptioner.

Det vel og mærke for embedsmænd, hvis runde dage også er noget, som skatteyderne tvinges til at betale for.

Fast festligholdelse i Struer på runde fødselsdage

Ifølge de fremsendte bilag til Folkets.dk er en af de kommuner, som fast finder festtøjet frem ved medarbejdernes runde fødselsdage, Struer. Sådan var det eksempelvis i 2015, da Kjeld Berthelsen, direktør for Sundhed, Ældre, Social, Handicap, Arbejdsmarked, Uddannelse, Dagtilbud, Børn og familier, blev fejret.

I alt var der bestilt mad og drikke til 250 personer, som blandt andet blev fundet via annoncering – hvilket var med til at gøre, at den samlede pris løb op i over 50.000 kroner.

Det var dog en forholdsvis billig oplevelse for skatteyderne i forhold til, da Kjeld Berthelsens direktørkollega i Struer Kommune, Jørgen Jensen, tilbage i 2011 skulle fejres. Det skete i Folkets Hus i Struer, hvorfra regningen lød på over 60.000 kroner.

En anden offentlig myndighed der gerne holder en god fødselsdagsreception på skatteydernes regning er Det Kongelige Teater, som blandt andet slog dørene op i 2013 i forbindelse med direktørens 60 års fødselsdag.

Værtinden var den daværende bestyrelsesformand Stine Bosse, som over repræsentationskontoen trak 52.933 kroner til festlighederne. Det for at omkring 300 af medlemmerne af den absolutte top i Danmark, på den måde kunne sige tillykke til Erik Jacobsen.

Udgifterne var dog væsentligt mindre hos Mariagerfjord Kommune og Køge Kommune, da man holdt sig nede på henholdsvis 16.459 kroner og 20.000 kroner, da der blev holdt 60 års fødselsdage for en kommunaldirektør og en teknisk direktør.

Lars Bjørknæs er en erfaren graverjournalist som gennem årene har afsløret mange sager om frås og magtmisbrug i det offentlige system