Overskriften på artiklen i Slate er ganske enkel:
"Hvorfor mænd tvinger kvinder til at se dem onanere"
For det gør mænd jo, ikke?
Mænd - sådan i almindelighed - går jo rundt og tvinger kvinder til at se dem onanere. Ikke?
Sådanne syge, perverse bæster er mænd jo, ikke sandt?
Næ.
Det er de ikke.
Langt, langt, langt de fleste mænd er hæderlige mennesker. Gode fædre, brødre, ægtemænd.
Og vi skal ikke lade os trampe på.
Vi skal ikke lade en bestemt ideologi og bevægelse få held med at fremstille os som djævle og dæmoner - eller som uhjælpeligt syge eller perverterede undermennesker.
Mænd er ude i en monumental shitstorm, fordi en filmproducent har opført sig utilstedeligt over for kvinder i Hollywood.
Ganske almindelige mænd bliver nu trukket gennem mudderet. Mænd som aldrig kommer i nærheden af den luksus, de kvinder i Hollywood tager som en selvfølge.
"Du kan da bare være ligeglad - hvis du ikke har gjort noget, er det jo ikke noget der rammer dig," indvender nogen så.
Ja, jeg kunne godt være ligeglad, men det vælger jeg ikke at være.
For det er dybt nedbrydende, det vi er ude i. Ikke bare for mænd som begår selvmord i stort omfang i de her år. Det er også nedbrydende for forholdet mellem kvinder og mænd - og dermed nedbrydende for samfundet som sådan.
Og jeg har ikke tænkt mig stiltiende at lade ideologer nedbryde det samfund jeg er en del af og har kært - eller lade dem forpeste forholdet mellem kønnene.
Mænd fortjener ikke det lort. Samfundet fortjener ikke det lort. Kvinder fortjener ikke det lort!
Ligesom kvinder i almindelighed ikke ville fortjene at blive gjort ansvarlige for enkelt-kvinders utilstedelige adfærd.
Og læg lige mærke til dette:
De mennesker, som generaliserer mænd som syge sadister, de agerer selv ganske sadistisk.
Det er sadisme at tilsvine hæderlige mænd og konstant fremstille dem som fordærvede og moralsk anløbne. Konstant så tvivl om deres værdi som mennsker. Fortegne dem så grænselæst anløbne og umulige.
Så hvis det endelig skal være min tur til at lege psykolog, så vil jeg sige dette:
Mange af de feminister, som har travlt med at fremstille mænd kollektivt som sadister og control freaks, de er nok i virkeligheden ude i en projicering.
Det er ofte deres egne negative sider, du projicerer over i mænd som køn.
Om det er forklaringen helt eller delvist eller slet ikke.
Jeg ved det ikke.
Men jeg ved dette:
Jeg finder mig ikke i det her fis.