I Danmark er kunst og kultur blev en administrativ disciplin i den forvoksede offentlige administration.
Og ærligt talt: Hvor meget stor kunst forestiller man sig lige at det skulle komme ud af det?
Jeg tror, mange har gennemskuet at det ikke længere handler om at kunstneren går ud og laver noget som ændrer verden eller i det mindste vækker borgerne fra tornerosesøvnen.
I dag er kunstnere blevet en socialklasse.
Deres baggrund er ens. Deres forløb er ens. Deres dans om guldkalven - de mange offentlige støtteordninger - den samme.
Og langt de meste af den kunst, de skaber, er inderligt ligegyldig.
Og uden betydning for langt hovedparten af den danske befolkning som nok ærligt talt helst vil være fri.
Kunstverdenen er blevet en boble rundt om kulturstøtten.
Den er ikke åben imod verden. Tager ikke livtag med denne. I stedet handler det om at placere sig rigtigt så man kommer ind til kernen som ikke længere er erkendelse eller skønhed, men penge. Taget fra andre mennesker over skatten.
Man skulle jo nødig blive rystet for meget af virkeligheden. Nej du - stor kunst kommer da af at staten holder hånden under en og skærmer en imod det meningsløse univers.
Stor kunst kommer da af at leve komfortabelt i boblen blandt ligesindede glorificerede bistandklienter på turboydelser.
Yeah right!
Et lukket broder- og søsterskab hvor man klapper hinanden på skuldrene og fordeler plyndringsgodset imellem sig.
Et lukket broder- og søsterskab hvor man er bundet af en musketer-ed om at bilde omverdenen ind at der skam skabes stor og værdifuld kunst her i landet.
Selvfølgelig med det formål at holde den linde strøm af skatteyderbetalte støttekroner og legater flydende.
Det er der dæleme ikke meget stor kunst over. Men desværre er der rigeligt med godtroende fæhoveder der gerne vil snydes.
Især såkaldte konservative mennesker og kulturradikale mennesker er til falds for denne ellers letgennemskuelige løgn.
"Vi værner om dansk kulturarv på den måde" lyder det igen og igen. Frasen lires af som lort fra en spædekalv.
BULLSHIT!
Den lukkede kreds af "kunstnere" og smagsdommere, som lever højt på de mange gavmilde støtteordninger, værner ikke en skid om dansk kultur. De kører deres egne ego-projekter og fred være med det. Men lad dem betale selv.
En stor dansk kunstner, måske den allerstørste, var H. C. Andersen. Og han skrev som bekendt eventyret om Kejserens Nye Klæder.
Og denne klassiker rammer stadig plet i dag.
Forfængelige kunstnere - og så alle de smagsdommere og wanna-bees som hylder og klapper og giver dem andre folks penge.
Når sandheden er den simple at det alt sammen er en illusion, et bedrag.
Simpel omfordeling fra arbejdende folk til en selvsmagende og lukket kunstverden som ikke har skabt noget nævneværdig kunst i al den tid den har været på offentlig forsørgelse.
Læs også: Mød Søren: Han får over en million kroner for at sidde i kunstudvalg
Læs også: Smagsdommeri for 8.550.000 årligt alene i Statens Kunstfond
OK. Synes du, jeg overdriver? Bliver det for unuanceret? Måske.
Men husk lige på, at danskerne betaler milliarder til kunst og kultur hvert år over skatten - og licensen.
Hvor er resultaterne?
Kan du nævne en virkelig stor dansk kunstner fostret af det her system de sidste 20 år? Kan du?