Gå til hovedindhold

Du har dummet dig, Anders Samuelsen

Liberal Alliance vil gerne spare i det offentlige så der kan blive råd til skattelettelser.

Det er bestemt en målsætning som er svær at være imod.

Vi lever i et at verdens hårdest beskattede lande, og den offentlige sektor er alt for stor og forslugen.

kudos til Liberal Alliance for at ville i den rigtige retning. Og partiet har da også fået gennemført nogle reelle afgiftslettelser - især på bilområdet.

Men nu kommer det så frem at Anders Samuelsen har brugt 340.000 kroner på at om-indrette sit kontor.

Undskyldningen for dette eklatante misbrug af skatteydermidler lyder naturligvis at kontoret skal være præsentabelt over for fine gæster fra andre lande.

Jo, jo. Så må hensynet til danske skatteborgere jo komme i anden række.

Problemet er også bare lidt at der intet bevis er for at en ny-indretning - Samuelsen selv kalder det vist en modernisering eller noget i den stil - skulle gøre kontoret mere præsentabelt.

For mig virker det mere som om hver ny minister ønsker at sætte sit eget præg på det kontor de arbejder i - når da ikke de er ude at rejse.

Men hvorfor egentligt det?

Anders Samuelsen og alle mulige andre politikere er naturligvis i deres gode ret til at indrette deres hjemmekontor i privaten præcist som de ønsker. For deres egne penge.

Men det dur ikke at alle de her politikere altid skal indrette "deres" kontor som du har til rådighed i forbindelse med deres stilling - som jo per definition er midlertidig - efter deres egen smag på skatteborgernes regning.

Et embeds-kontor er defineret af embedet. Ikke af den person som på et givet tidspunkt besidder embedet.

Nu vil mange selvfølgelig indvende at 340.000 kroner er småpenge i det store billede. Men det løber op. For der er jo tusindvis af politikere ud over det ganske dfanske land med kontorer.

Hvor meget indrettes der får i det offentlige om året? Hvor meget købes der kunst og dyre møbler for?

Hvis Liberal Alliance vil være nogen som går foran i bestræbelserne på at omfatte borgernes penge mere respektfuldt, ja så må de også gå foran i handling og det små.

Ellers ryger troværdigheden.

Og i øvrigt er det kun når den enkelte alle steder denne måtte befinde sig i det offentlige selv begynder at stramme sig an, at vi vil se en forbedring.

Desværre tror politikere af snart sagt enhver overbevisning at det er nogle andre som skal gøre noget.

Danmarks magasin om identitetspolitik – #idpol, men også om væren og eksistens, og essens og identitet.

Lennart Kiil er stifter af FOLKETS og redaktør på Folkets Avis. Han mener godt man kan oplyse og underholde på samme tid.