Jeg forudsagde tidligere i dag at Mette Frederiksen stod overfor noget af en logistisk udfordring, når hun skulle finde 20+ ministre inden for den begrænsede pulje af talent som Socialdemokratiet kan mønstre.
Men det er gået endnu værre end jeg havde frygtet. Nok havde jeg regnet med at Trine Bramsen ville få en ministerpost. Ikke fordi hun er dygtig, men fordi hun er placeret rigtigt i partiets arvefølge.
Men FORSVARSMINISTER?!
Trine Bramsen som Forsvarsminister?
Det er desværre ikke satire. Det er vanvid.
Og den skulle desværre være god nok: Trine Bramsen bliver forsvarsminister
Det er svært at forestille sig et dårligere valg.
Man må da i hvert fald håbe at soldaterne ikke går med tennissokker. Det bryder Trine Bramsen sig jo ikke om når folk gør.
I det hele taget er Trine Bramsen nok mest kendt for sine dating-råd til de mennesker hun opfatter som nørder, hun skrev således:
... som kvinde må jeg alligevel undres. Her sidder Danmarks fremtid bag skærmen iført tennissokker og gør dermed alt, hvad der overhovedet kan gøres, for at undgå kvindekontakt. Det undrer mig hvorfor.
Ja, det er fint Trine. Du undrer dig.
Men jeg kan love dig for at i dag er det min tur tal at undres.
Hvordan i alverden kan man udnævne dig til Forsvarsminister?
Du er mest kendt for dine kommentarer om tennissokker og din totalitære holdning til IT og telefoni.
Og din eklatante mangel på respekt for borgernes privatliv og retssikerhed.
Og nu skal du råde over landets Forsvar og væbnede styrker.
Gud nåde trøste os.