Feminismen har til hensigt at nedbryde kernefamilien.
Denne hensigt havde feminismen ikke fra første færd. Det var ikke noget som i udpræget grad lå de tidlige feminister som kæmpede for lighed for loven på sinde.
Det var med den marxistisk inspirerede såkaldte "2. bølge" af feminismen som tog fart i midten af forrige århundrede og frem at kampen imod familien kom i fokus.
Det skete fordi man nu mente at familien var en undertrykkende institution. Denne overbevisning var ikke ny - den stammer hovedsageligt fra kommuisterne Marx og Engels.
Som så meget andet i 1960'erne så handlede feminismen om såkaldt emancipation. Altså frigørelse.
Men ikke frigørelse fra staten - i stedet frigørelse for de forpligtelser mennesker har over for hinanden i privaten, herunder i familien og i forhold til børn og hjem.
Hjemmet er en "komfortabel koncentrationslejr" skrev den feministiske aktivist og forfatter Betty Friedan for eksempel i 1963 i sit berømte hovedværk The Feminine Mystique.
Det handlede om at løsrive sig fra institutioner som feministerne mente holdt kvinder i mentale lænker.
Man kan også sige at det handlede om retten til at være uansvarlig og løbe fra sine løfter. Retten til at være barnagtig og umoden hele sit liv.
Det lyder ikke helt så flot som "emancipation", men beskriver ikke desto mindre bedre store dele af bevægelsen omkring ungdomsoprøret.
Ægteskabet og kernefamilien er hovedpiller under det borgerlige samfund hvor magten og ansvaret er fordelt mellem civil-samfundet og staten.
Jo svagere disse fundamenter står, jo stærkere vil den formynderiske social-stat stå. En stat hvor alle beslutninger og al økonomisk magt er suget ud af civilsamfundet.
Derfor skal antallet af skilsmisser også forstås i lyset af en stadig større stat som under overfladen massivt omfordeler fra enlige mænd til enlige kvinder og dermed underminerer ethvert incitament som kvinder og mænd måtte have for at finde sammen om familieliv og børneopdragelse.
Det har enorme omkostninger for samfundet og for børn at antallet af skilsmisser er så absurd højt og stigende.
Og naturligvis er det en udvikling som især rammer underklassen og mindrebemidlede børn.
Men at Kvinfo ser det som frigørende er ikke spor overraskende - for Kvinfo er ganske enkelt en form for undergravende virksomhed som vi tvinges til at betale for over skatten.
PS: Læg mærke til at DR som eksempel vælger en familie hvor familie-bruddet åbenbart skyldes voldsomme og uforsonlige konflikter, selvom de fleste skilsmisser i dag egentligt bare skyldes at forældrene ikke gider gøre en indsats for at holde sammen på familien.