Ukritisk DR-journalist løser ikke-problemer

Balancen mellem "konstruktiv journalistik" og identitetspolitisk aktivisme er hårfin.

I et afsnit af P1-programmet Public Service på Danmarks Radio gør journalist Jesper Borup en postuleret mangel på frivillige i beredskabet¹ til en kønspolitisk mærkesag for Forsvarsminister Trine Bramsen.

Men er en sådan sammenkædning holdbar? Får man bedre rekruttering ved at fokusere på køn?

Lad os først se på det materiale Danmarks Radio har udgivet.

Først radio-udsendelsen som hos DR fået titlen:

"Minister: Flere kvinder i beredskabet"

Og så en DR-artikel om emnet med overskriften:

"Forsvarsminister vil fjerne mandekultur: 'Vi kvinder er generelt gode til brandslukning'"

Denne artikel på DR.dk refererer til radio-udsendelsen.

Og værten på programmet Public Service, Jesper Borup, deler selv DR-artiklen med kønsvinklen på twitter med disse ord:

Men hvad skal vi kalde dem - brandbetjente? Brandoperatører? Beredskabsassistenter? “Brandmand” kan næppe siges at være dækkende for en kvindelig brandslukker.

I radioprogrammet bringer Jesper Borup også dette aspekt omkring ord og sprog op adskillige gange hvorimod han slet ikke med samme iver problematiserer det tab af fysisk styrke i beredskabet som en kønsligestilling vil medføre på sigt.

Men hvordan kom vi fra beredskabets rekrutteringsproblem til Borups og Bramsens kønspolitiske "løsning"?

I beskrivelsen af radio-udsendelsen står der:

"Der skal flere kvinder i beredskabet! Der mangler både frivillige og deltidsbrandmænd - helt op mod 400 af slagsen - og det er ikke et problem, der løser sig af sig selv: Der kommer ikke lige 400 mænd i morgen og siger, de er klar. Derfor skal vi gøre meget mere for at få kvinder med i beredskabet, siger forsvarsminister Trine Bramsen."

Læg mærke til denne del:

Der kommer ikke lige 400 mænd i morgen og siger, de er klar. Derfor skal vi gøre meget mere for at få kvinder med i beredskabet, siger forsvarsminister Trine Bramsen

Men kommer der så lige 400 kvinder i morgen og siger at de er klar? Og ville borgerne blive mere trygge hvis der gjorde. For ifølge Bramsen er det nemlig hvad det her handler om, trygge borgere.

Og er det givet at beredskabet sikrer en bedre rekruttering på sigt ved at problemet gøres kønspolitisk?

Identitetspolitik fylder meget for tiden. Og det kan virke oplagt at koble ethvert problem sammen med en identitetspolitisk løsning. Men om det virker på sigt er en anden sag.

Og hvad var det nu for noget med en "mandekultur" ministeren ville fjerne? Er det mon noget med hvide tennis-sokker, igen? Eller hvordan er mænd forkerte i ministerens øjne i denne ombæring.

Artiklen på DR, som nævner mandekultur i overskiften, gør os desværre ikke klogere for ordet nævnes ikke i brødteksten.

I radio-udsendelsen taler Trine Bramsen lidt om kulturen som noget der omhandler hvordan man omgås hinanden når man er i brandkorpset, "så kulturen skal vi arbejde med," siger hun.

Derefter taler hun noget om at brandarbejde i dag handler om alt muligt andet end det gjorde i gamle dage - og at der derfor skal skabes et andet syn på brandarbejde.

Man kunne næsten få det indtryk af at lytte til ministeren at det fysiske aspekt i dag er uden betydning i brandarbejde. Men er det nu også sandt?

Både vært og minister behandler spørgsmålet om brandarbejde som noget rent sprogligt og kulturelt og forsømmer dermed at tage det fysiske og biologiske aspekt alvorligt.

Det er dødsens farligt på sigt at ignorere fysiske forskelle mellem kvinder og mænd når det handler om arbejde af den her type. Og det mangler der en behandling af i programmet.

Den her slags "konstruktiv journalistik" giver masser af arbejde til diversitetskonsulenter og projektmagere som arbejder med "mangfoldighed og inklusion" i forskellige skatteyderbetalte bureaukratiske stillinger rundt om i det offentlige.

Men det kan en DR-journalist jo være ligeglad med.

Og det er langt fra givet at den mest effektive og fornuftige løsning på den postulerede mangel på frivillige i beredskabet går gennem en kønspolitisk dagsorden som ser bort fra de fysiske forskelle som er mellem kvinder og mænd.

Jo, andre afsnit af programmet har behandlet andre aspekter af rekrutteringsproblemet. Men det her omkring køn behandles ensidigt og uden hensyn til den biologiske og fysiske realitet.

Præmissen bag programmet Public Service synes at være at Danmarks Radio har til opgave at finde problemer som så skal præsenteres for politikerne som har magten til at løse dem. Her blandt andet gennem en særlig indsats for rekruttering af flere kvinder.

Dette at journalistikken har til opgave at hjælpe magthaverne med at løse problemer omtales nogle gange som "konstruktiv journalistik". Men det er en hårfin balance hvor tingene nemt kører af sporet.

Så snart journalisten begynder at bakke op om en bestemt form for løsning og ser gennem fingre med problemerne ved den løsning, så er vi ovre i politisk aktivisme.

For hvad med de kritiske spørgsmål?

Hvad med spørgsmålet: Hvad sker der med beredskabets evne til at agere resolut i kritiske situationer som kræver stor fysisk styrke når det brænder på for alvor?

Man efterlades med det indtryk at værten på programmet er så forhippet på at hjælpe med at løse rekrutteringsproblemet for beredskabet at han helt glemmer de kritiske spørgsmål blandt andet omkring det fornuftige eller ufornuftige i målrettet at gå efter at øge andelen af kvinder i beredskabet.

Og spørgsmålet, om det overhovedet er en fordelagtig vej at slå ind på identitetspolitik når man skal rekruttere de bedst egnede i en given situation, behandles heller ikke i programmet eller artiklen.