Gå til hovedindhold

I nat klokken 01:13 forsvandt Dan Jørgensens ph.d. på mystisk vis

Indsendt af Lennart
Katherine Diez havde en ph.d. på ønskelisten til sin kommende mand - sådan en havde Dan Jørgensen ifølge wikipedia også. I hvert fald indtil klokken 01:13 i nat.

Katherine Diez og Dan Jørgensen har fundet sammet.

OG det ikke så længe efter at Katherine Diez havde specificeret sine krav til en kommende mand i et debatindlæg / en kontaktannonce på Berlingske.

Katherine Diez skrev blandt andet:

Men jeg har på fornemmelsen, at jeg ikke kun taler på egne vegne, når jeg proklamerer, at jeg, en kvinde på 30 i København med humanistrødderne stadig solidt plantet i den højbårne KUA-litteratur, har overraskende svært ved at finde en partner - selv i egen sociokulturelle baggård, hvor en ph.d. vejer langt tungere i vægtskålen end en fed årsindkomst, og et månedligt, intellektuelt besøg i Operaen vejer langt tungere end tre ugentlige, kropsidealdyrkende i det lokale Crossfit-center.

Jeg har fremhævet det med ph.d.'en.

Det forunderlige er så at den mand hun fandt frem til faktisk havde en sådan ph.d. ifølge sin wikipedia-side.


Se også

"PhD" føjet til Dan Jørgensens wikipedia blot 12 dage efter Berlingske udgav Diez ' skriv om manglen på højtuddannede mænd


Jeg skriver havde fordi ph.d.'en blev fjernet klokken 01:13 i nat fra wikipedia. Der var simpelthen en inde på wikipedia midt om natten for at bortredigere Dan Jørgensens ph.d.

Men hvad er så op og nu i denne sag? Har han den ph.d. eller ej?

Det har han vist ikke. Til trods for at den figurerede på hans wikipedia-side indtil klokken 01:13 i nat hvor en anonym wikipedia-bruger med ip-adressen 189.111.27.233 fjernede den.

Ip-adressen 189.111.27.233 er tilsyneladende hjemmehørende i Brasilien, bemærk at det derfor ikke nødvendigvis har været nat for den som har foretaget ændringen på Dan Jørgensens side.

Værd at notere sig er det også at ifølge historikken på wikipedia har denne anonyme bruger ikke redigeret andet på hele wikipedia end denne ene "detalje" om Dan Jørgensen.

Det virker alt sammen temmelig mystisk.


Se også

"PhD" føjet til Dan Jørgensens wikipedia blot 12 dage efter Berlingske udgav Diez ' skriv om manglen på højtuddannede mænd