Feminismen har siden 1970 haft monopol på debatten om køn og relationen mellem kvinder og mænd.
Nu vil en række amerikanske mænd bryde dette monopol.
Derfor har det lavet en konference som er fuldstændigt finansieret af kvinder.
For kvinderne skal betale 2000 dollar for at deltage i den tre dage lange konference.
Så er de til gengæld også sikret mansplaining fra morgen til aften.
For hvor publikum er kvinder, så er talerne alle mænd.
Motto'et for konferencen er det Donald Trump-inspirerede:
Make Women Great Again
Kvinderne vil blive undervist i
-
hvordan man lander en god ægtemand
-
hvordan man smider overflødige kilo
-
hvordan man får en god bunke børn
-
hvordan man siger nej til feminisme
Og mange andre måder at genvinde tabt kvindelighed på.
Faktisk skriver arrangørerne at deltagerne vil få deres feminitet boostet med 500 procent.
Arrangørerne mener at moderne kvinder får at vide at de skal være mere som mænd. Og at dette krav er urimeligt fordi det går imod kvindernes natur.
Det vil de så gerne råde bod på med et modsatrettet budskab på konferencen der giver plads til kvindelighed, moderskab og personlig udvikling.
Eller som amerikanerne næsten kun selv kan udtrykke det:
Brought together to create positive media for women, make women great again, and to help supercharge your personal growth on the path to becoming your very own ideal woman.
Konferencen løber af stablen fra 1. til 3. marts i Orlando, Florida, USA.
Kvinder mellem 18 og 25 år får 25 procent rabat.
Du kan selv læse mere om konferencen på dens hjemmeside. Hvor man også tydeligt får indtrykket af at det hele skal forstås med et glimt i øjet.
Det har naturligvis ikke forhindret folk i at skrive vrede tweets til arrangørerne på twitter.