Gå til hovedindhold

Søren Espersen ville fyre navngiven DR-journalist – her er et meget bedre forslag

De store medier skal nok klare sig. De er ejet af stater eller af virksomheder der er ejet af rigmænd på størrelse med stater i økonomisk forstand.

Folkets Avis kan derimod ikke klare sig uden din hjælp.

Spørgsmålet er så om samfund kan klare sig uden de små selvstændige medier. Det bliver en fattigere verden for de fleste hvis de små medier forsvinder.

Bak op nu!

Abonner Doner

I dag kan man undersøge store mængder data relativt hurtigt med kunstig intelligens.

Ikke bare tekster. Men i princippet også foto- og videomateriale. Omend det sidste er mere teknisk udfordrende end det første.

I den forbindelse kunne det være enormt interessant systematisk at få undersøgt Danmarks Radios brug af prædikater.

Altså om DR oftere hæfter negative prædikater som 'kriminel', 'tidligere straffet' og lignende på højreorienterede end på venstreorienterede.

Jeg vil gerne starte med at opstille en hypotese som en eventuel kvantitativ undersøgelse af DR-materiale så kunne forsøge at falsificere.

Hypotesen:

Danmarks Radio bruger signifikant oftere negative prædikater i omtale af folk på den politiske højrefløj end Danmarks radio bruger negative prædikater om folk på den politiske venstrefløj

Er det ikke en interessant udfordring for et universitet eventuelt i samarbejde med Google, IBM eller lignende at påtage sig denne opgave?

Nu er ideen i hvert fald søsat.

Men jeg synes vi skal tage skridtet videre og "gamificere" ideen i den forstand at der bør være muligt at sætte penge på udfaldet.

Så vil dem som er overbevist om at DR omtaler højreorienterede med flere negative prædikater end venstreorienterede - noget jeg selv nærer en slem mistanke om - endda kunne vinde penge af dem som påstår at der intet sådant problem eksisterer. Eller omvendt.

Søren Espersens ide om at gå efter navngivne journalister og fyre dem er antidemokratisk og rent ud sagt totalitær.

Selvom Tommy Robinson har været i landet og har fået en pris, så nytter det altså ikke at danske politikere håndplukker journalister som de vil have fjernet.

Det ikke bare totalitært, det er også kortsigtet og rent ud sagt temmelig idiotisk.

Nej, få undersøgt de eventuelle strukturelle problemer. Den mulige gennemgribende og systemiske bias i DR.

Så er der noget at arbejde med på en måde hvor man ikke giver berufsverbot til enkeltpersoner, men får mulighed for se på hele "mediemaskineriet" – og hvis der er slagside, så rette mere effektivt op på det.

Jeg gætter på at man i sidste ende så ikke kommer uden om at kigge på uddannelsessystemet også. Men DR er da et fint sted at starte.

_digitalt er et teknologi-magasin med perspektiv. Læs om blockchains, droner, nanotek, kvantecomputere, virtual reality, automatisering, robotter, kunstig intelligens – men hvad med os mennesker?

Lennart Kiil er stifter af FOLKETS og redaktør på Folkets Avis. Han mener godt man kan oplyse og underholde på samme tid.