Gå til hovedindhold

Nej, vi har ikke en vaccine om få uger

De store medier skal nok klare sig. De er ejet af stater eller af virksomheder der er ejet af rigmænd på størrelse med stater i økonomisk forstand.

Folkets Avis kan derimod ikke klare sig uden din hjælp.

Spørgsmålet er så om samfund kan klare sig uden de små selvstændige medier. Det bliver en fattigere verden for de fleste hvis de små medier forsvinder.

Bak op nu!

Abonner Doner

Faktatjek af Jyllands-Posten

På facebook deler mange et indlæg med overskriften:

Forskere: Vi har en vaccine mod coronavirus om få uger

Artiklen er fra Jyllands-Posten, en del af JP/Pol som beskyldte mig for at lave junk news.

Jeg ved snart ikke hvad jeg skal kalde den journalistik JP/Pol selv leverer her i disse uger og måneder. Jeg tror jeg vil nøjes med at analysere lidt på den og undgå mærkater.

Men altså: "Forskere: Vi har en vaccine mod coronavirus om få uger"

Ifølge Jyllands-Posten.

Nu ved jeg selvfølgelig ikke helt hvad der ligger i året "få" i denne sammenhæng.

Men det er desværre ikke realistisk at nogen vaccine mod den nye coronavirus, SARS-CoV-2 - som giver infektionssygdommen covid-19, vil ligge klar om få uger.

Følger man lidt med, så ved man at forskellige firmaer og forskergrupper med jævne mellemrum melder ud at de har en vaccine på trapperne.

For tre uger siden skrev Reuters at mindst 12 sådanne initiativer omkring en vaccine var i gang.

I den forbindelse udtalte en af de helt store på området sig:

“It will take at least 12 to 18 months, which means in the acute situation we are in now - at least in China - that will not create a benefit,” said Thomas Breuer, chief medical officer of GlaxoSmithKline’s vaccine unit.

Der skal intet mindre end et mirakel til hvis en vaccine skulle være klar om få uger, og mirakler er normalt ikke noget man bygger journalistik på.

Kilder:

https://www.reuters.com/article/us-china-health-vaccines/drugmakers-see-long-road-ahead-in-coronavirus-vaccine-race-idUSKBN1ZZ2U8

Lennart Kiil er stifter af FOLKETS og redaktør på Folkets Avis. Han mener godt man kan oplyse og underholde på samme tid.