For tiden er der syv kendte coronavirusser som rammer mennesker.
Fire af dem er i almindeligt omløb og giver "forkølelse". Dem har jeg lagt ind under Træls i skemaet herunder.
Så er der MERS-CoV og SARS-CoV som er de virusser som forårsager henholdsvis MERS og SARS, som begge er på Epidemilovens Liste A over "alment farlige sygdommme".
Og endelig er der SARS-CoV-2 som er den virus alle nu taler om og som giver Covid-19. Den har jeg placeret under lusket. Myndighederne har placeret Covid-19 på Liste B.
Meget tyder på at SARS-CoV-2 noget mindre dødelig end MERS-CoV og SARS-CoV. Til gengæld ser den ud til at være noget mere smitsom.
Og ingen har fuldstændigt overblik over dens smitteveje, hvor lang tid den kan overleve uden for en værtsorganisme eller om den har et naturligt reservoir i et andet dyr end mennesket.
Træls | Ond | Lusket |
---|---|---|
HCoV-229E | MERS-CoV | SARS-CoV-21 |
HCoV-OC43 | SARS-CoV | . |
HCoV-NL63 | . | . |
HCoV-HKU1 | . | . |
Den nye coronavirus fra Wuhan, også omtalt hCoV-19 ↩