Gå til hovedindhold

Faktatjek: Politiken manipulerer groft for at sætte landbruget i dårligt lys

Af Lennart
Organet for den højeste oplysning vil blæse og have mel i munden på samme tid

Politiken havde i går aftes en artikel med den opsigtsvækkende overskrift:

Dansk landbrug udleder langt mere CO2 end hidtil opgjort

Politiken er også den avis som uden snert af ironisk selvdistance omtaler sig selv som "organet for den højeste oplysning".

Og så er Politiken den avis som har gjort det til en vane at lege overdommer og lave lister over andre medier, og dømme dem ude og inde uden skyggen af faglig evidens.

Politiken kaldte ganske enkelt andre medier for affaldsmedier. For junkmedier.

Men Politiken bringer selv artikler som kunne betegnes med affald.

Lad os vende tilbage til eksemplet nævnt øverst i faktatjekket her.

For er det overhovedet sandt at "Dansk landbrug udleder langt mere CO2 end hidtil opgjort"?

Er der hold i den påstand fra Politiken?

Politiken bygger påstanden på en underlig præmis om at udledningen fra dansk landbrugs import af soja fra Sydamerika skal medregnes i klimaaftrykket.

Med andre ord så ændrer Politiken efter forgodtbefindende på præmisserne for hvordan man opgør klimaaftryk. Men tilkommer det Politiken sådan pludselig at ændre på præmisserne?

Det kunne godt virke som om man ændrede på præmisserne for at sætte landbruget i et negativt lys. For samme præmisser gøres ikke gældende i andre sammenhænge - eller for andre tilsvarende brancher.

Hvis importen fra Sydamerika skal medregnes i det danske klimaaftryk på plus-siden, så skal det jo ikke også medregnes i Sydamerika som eksport-baseret udledning. Eller internationalt under udledning for skibsfarten.

Så kommer samme tal jo til at optræde flere gange på plus-siden uden at trække fra noget sted på minus-siden.

Og ligeledes:

Hvis Politiken vil medregne import til dansk landbrug, så skal udledning ved eksport jo fraregnes. For efter den metode så er det jo i import-landene at klimaaftrykket skal medregnes og ikke i eksport-landene.

Hvis man vil gøre den slags, så skal man gøre det konsekvent både over hele kæden og på tværs af brancher.

Så skal Politiken jo også medregne CO2-udledningen i det danske klimaaftryk fra eksempelvis batteri-produktionen i udlandet til elbiler og transporten til landet når disse importeres til Danmark. Men det gør man jo ikke.

I stedet har man fundet på en måde at mobbe landbruget på, ved at gøre andre præmisser gældende her - endda på inkonsistent vis - end man gør på andre områder.

Hvis andre medier er affald, som Politiken hævder. Så er det her slam fra Politiken.

Du kan læse den underlige slam-artikel på Politiken her:

https://politiken.dk/klima/art7759210/Dansk-landbrug-udleder-langt-mere-CO2-end-hidtil-opgjort

Lennart Kiil er stifter af FOLKETS og redaktør på Folkets Avis. Han mener godt man kan oplyse og underholde på samme tid.