Gå til hovedindhold

Udenlandske mink-aflivere bragte coronasmitte til Danmark

De store medier skal nok klare sig. De er ejet af stater eller af virksomheder der er ejet af rigmænd på størrelse med stater i økonomisk forstand.

Folkets Avis kan derimod ikke klare sig uden din hjælp.

Spørgsmålet er så om samfund kan klare sig uden de små selvstændige medier. Det bliver en fattigere verden for de fleste hvis de små medier forsvinder.

Bak op nu!

Abonner Doner

Kildemedier
Afliverne skulle bo i campingvogne og kom kørende hertil 5 og 5 i personbiler fra Rumænien

To udenlandske mink-aflivere bragte coronasmitte med til Danmark. Senere blev flere smittet.

Det er Fødevarestyrelsen som har hyret de coronasmittede rumænere som kom kørende hertil 5 og 5 i personbiler og skulle bo i campingvogne.

I første omgang og allerede ved ankomst til Danmark var to af de udenlandske medarbejdere, som Fødevarestyrelsen har hyret til at aflive mink, smittede med corona.

Og det vikarbureau som Fødevarestyrelsen har benyttet til at aflive mistænkt coronasmittede mink, har i alt haft otte coronasmittede medarbejdere i karantæne. Så smitten må have bredt sig.

At der var smittede i det sjak som Fødevarestyrelsen havde hyret til at aflive mink - det erkender selveste fødevareminister Mogens Jensen fra Socialdemokraterne i et svar til Dansk Folkepartis Lise Bech.

I svaret lyder det at to af de udenlandske medarbejdere som var hyret af Fødevareministeriet var smittede allerede da de ankom til Danmark 22. oktober. De blev derfor sendt direkte i karantæne.

Tre af otte er nu fritestet og tilbage i arbejde.

Netmediet Nordtinget har fået aktindsigt i sagen der viser at politiet skriver til en medarbejder fra Styrelsen for Patientsikkerhed allerede den 8. oktober og fik svare at Fødevarestyrelsen

“har hyret en sjak på ca. 30 rumænske løsarbejdere, der skal stå for indfangning og aflivning af de smittede mink. De er kommet kørende hertil fra Rumænien 5 og 5 i personbiler og bor i campingvogne.”

Kilder

https://www.nordtinget.dk/2020/10/27/ni-flere-minkfarme-paa-coronakortet-paa-en-dag/

Det væsentlige om epidemien