Det her er ikke en betalingsmur

Når du scroller ned, kan du frit læse Klar besked fra Enhedslistens top til mænd: Slap af - og væn jer til en plads bagerst i bussen

Ovenikøbet uden forstyrrende bannerannoncer

Men hvad lever Folkets Avis så af? Bidrag fra sådan nogle som dig

Værn om pressefrihed og folkestyre Støt Folkets Avis

Klar besked fra Enhedslistens top til mænd: Slap af - og væn jer til en plads bagerst i bussen

– fordi jeres forfædre var mandschauvinister
Skrevet af Lennart Kiil

Jeg har tidligere skrevet om Venstrefløjens åbenlyse problem med mænd:

Venstrefløjen kan rumme alt - undtagen mænd | Identitet

Og beskeden er da også klar i dag fra Enhedslistens top efter det kom frem at det endnu engang var en kvinde som skulle stå i spidsen for partiet.

Nemlig Mai Villadsen.

Den anden dag kom der også en kvinde i spidsen for Alternativet.

Samtlige midter- og venstrefløjspartier undtagen de Grønne er nu ledet af kvinder.

Men det er sådan set ikke så interessant i sig selv - det interessante er om der ligger en ideologi eller bare tilfældigheder bag dette markante skifte i retning af kvindevælde på venstrefløjen.

Pernille Skipper skriver i den forbindelse noget interessant på Facebook:

Der er en del (ja, mænd), der har skrevet til mig det sidste døgn, at Enhedslisten ikke går ind for ligestilling, eftersom vi nu har valgt den tredje kvinde i træk på posten som politisk ordfører. Og til jer vil jeg bare sige: hvis mange århundrede med den ene mand på magtfulde poster efterfulgt af den anden ikke kunne få jer op på barrikaderne, så burde tre kvinder i rap i front for et middelstort dansk venstrefløjsparti simpelthen heller ikke. Slap af.

Altså de mænd som i dag gør opmærksom på den åbenlyse sexisme imod mænd i et parti som Enhedslisten, de levede jo slet ikke dengang!

Men ikke desto mindre er Skippers logik at fordi mænd engang dominerede politik, så er det nu kvinders tur. Og det må mænd bare acceptere.

Skippers logik er at fordi kvinder blev ekskluderet fra toppen af politik i gamle dage, så skal mænd ekskluderes fra toppen af politik den dag i dag.

I det mindste er hun ærlig om sin sexisme.

Stik piben ind - siger Skipperen.

Fædrenes synder er måske nok mest et teologisk og litterært emne. Hvilket i virkeligheden betyder at det omfatter rigtigt meget.

Men tænk at denne tankegang skulle have slået så meget rod i et påstået sekulært og progressivt parti.

Enhedslisten slipper ikke fra af kollektivismen og gruppetænkningen foreløbig.

Det er bare kønskamp i stedet for klassekamp nu.

Pernille Skipper - Opslag | Facebook