“For mig er det ikke nederen at være en ho. Jeg har sex med, hvem jeg vil”
Sådan skriver DR på en af sine mange facebook-profiler.
Et spørgsmål melder sig:
Er det overhovedet DR’s opgave at promovere et bestemt seksuelt ideal, en bestemt seksualmoral, blandt landets unge borgere?
Hvorfor promoverer Danmarks Radio specifikt et promiskuøst seksuelt ideal for unge kvinder?
Og har Danmarks Radio en opfattelse af at dette ideal er vigtigt at promovere på bekostning af andre idealer - såsom eksempelvis idealer om kyskhed eller troskab?
Der er mange gode spørgsmål.
Men DR bliver desværre aldrig stillet til regnskab eller holdt ansvarlig for noget som helst. Med milliarder af skattekroner kører mastodonten på frihjul.
Og det er interessant at Danmarks største kulturinstitution går ud på de sociale medier at promoverer en seksualmoral som går imod det traditionelle ønske om stabile parforhold.
Eliten taler altid om forbilleder. Nu promoverer eliten så nogle forbilleder som dyrker promiskuiteten som seksuelt ideal.
På den måde, ifølge elitens egen teori, er DR med til at forme — til at groome — en generation af unge kvinder.
Det mener jeg selv er en overdrivelse, men det er ikke mindre sådan det forholder sig hvis man ellers konsekvent tager de teorier alvorligt som eliten gør gældende for andre.
Danmarks Radios fremstiller det nærmest som om der ligger en “girl power” en art kvindelig selvhævdelse og frigørelse i at være promiskuøs.
Det gør der måske for nogen, men det er stærkt tvivlsomt om dette ideal som DR promoverer så kraftigt er noget som generelt vil gavne unge kvinder.
Når DR fremstiller promiskuitet som frigørelse og selvbestemmelse, så er det i bedste fald en sandhed med kraftige modifikationer. For de fleste vil det være en farlig løgn.
Og hvis promiskuitet virkelig bare er selvbestemmelse, så er det vil ikke nødvendigt at fremme den som generelt ideel for piger på bekostning af andre levemåder.
For i selvbestemmelse ligger vil netop at det ikke er noget man bliver nudget eller groomet til af Danmarks største kulturinstitution.
Hvis nogen finder den vej selv, så fint med det. Men det er ikke noget DR skal dyrke og opdyrke på skatteborgernes bekostning.
Folk må gøre hvad de vil, men når DR promoverer en bestemt seksualmoral på bekostning af en anden, så er DR ikke længere kulturformidlende, så er DR kulturforandrende.
Man skal være blind for ikke at få øje på den stærke kulturradikale bias som DR bygger sine programaktiviteter på.