Gå til hovedindhold

Kan Information forsvare sig imod anklagen om junkdebat?

Af Lennart
Nu beder jeg dagbladet om dokumentation

Jeg har i dag været i telefonisk kontakt med Information. Det er der foreløbig ikke kommet noget ud af. Jeg har også skrevet til Information. Du kan læse hvad jeg har skrevet, længere nede.

Jeg har skrevet til Information fordi Information i mine øjne ikke lever op til de standarder for demokratisk debat  som man må forvente af et stærkt mediestøttet dagblad. Du kan læse min analyse af Informations "junkdebat" her.


Kære Information,

Jeg har i Mediemøllen på platformen FOLKETS skrevet om en delings-tekst fra jeres officielle facebook-side hvor I skriver:

“Det at ‘sige fra’ er ikke altid en holdbar strategi, hvis man udsættes for overgreb eller seksuelle krænkelser.”

Denne præmis danner så udgangspunkt for jeres behandling af hashtagget #dajegsagdefra og den relaterede debat om seksuelle overgreb. I samme forbindelse afbilleder I Brian Mørk.

For det første: Tak fordi I tager fat i det vigtige emne.

I forhold til jeres måde at behandle emnet på, så mener jeg dog at der er et problem.

For jeg har ikke kunnet finde nogen i debatten om #dajegsagdefra som har det synspunkt at det “altid er en holdbar strategi” at sige fra. Heller ikke Brian Mørk.

Jeg vil derfor gerne bede jer dokumentere at:

  1. Brian Mørk har hævdet at det altid er en holdbar strategi at sige fra

Og hvis ikke I kan dokumentere dette, så vil jeg som minimum bede jer om i det mindste at dokumentere

  1. at der eksisterer en position i debatten om #dajegsagdefra som har det synspunkt i anlægger som præmis i jeres dele-tekst.

Hvis ikke Information på tilfredsstillende vis kan dokumentere at Brian Mørk har det synspunkt som de forbinder ham med via delings-foto, så er det stærkt problematisk, fordi de så miskarakteriserer hans ståsted i debatten.

Og hvis Information ikke engang kan dokumentere at synspunktet, de udlægger i delings-teksten, er reelt forekommende i debatten, så må konklusionen blive at Information har vildledt sine læsere med fuldt overlæg.

Jeg vender tilbage.

Lennart Kiil er stifter af FOLKETS og redaktør på Folkets Avis. Han mener godt man kan oplyse og underholde på samme tid.