Medierne og Meloni

Jeg ved personligt ikke ret meget om Giorgia Meloni. Eller om politiske forhold i Italien i det hele taget.

Men jeg ved lidt om medier og deres personfikserede måde at anskue verden på.

Måske har medierne efter Trumps exit lidt manglet en figur som de kunne dramatisere og karikere.

Måske har de fået det med Giorgia Meloni. Selvom jeg godt tør forudsige at det slet ikke rammer samme absurde niveau som mediernes besættelse af Trump som person. Nu er Italien bare heller ikke et lige så økonomisk og politisk centralt land som USA.

Alligevel har jeg set lidt overskrifter rundt om som synes jeg, nok afslører at Giorgia Meloni er en af den slags personer som mediefolk kan kanalisere deres behov for frydefulde gys ind i.

Man kan lidt groft sige et pressefolk nogle gange lidt for meget bruger medierne som deres egen psykologiske konsultation med sig selv. Måske ikke den bedste formulering, men du ved hvad jeg mener.

Jeg kommer næppe selv til at bruge meget tid på Italiensk politik. Eller Giorgia Meloni.

Her vil jeg blot kort gennemgå en omtale af hende på Berlingske:

En dag besluttede den lille, overvægtige pige at tage hævn. Nu kalder de hende »Europas farligste kvinde«

Min kommentar: Det er jo ganske dramatisk, nærmest Stephen Kings'sk. Men basalt set er det en dramatiseret motivanalyse.

Den højrenationale storfavorit ved søndagens italienske valg elsker at dele verden knivskarpt op i sort og i hvidt. Men Giorgia Melonis eget liv er fyldt med gråzoner og tvetydighed.

Min kommentar: Så har hun jo noget til fælles med de medier som skriver om hende :)

— En dag besluttede den lille, overvægtige pige at tage hævn. Nu kalder de hende »Europas farligste kvinde«

Det bliver spændende om medierne med Meloni har fundet en persona som de kan projicere generaliseret angst ind i.

Men det egentlige problem for Europa nu, det bærer de etablerede politikere ansvaret for. De har nemlig skabt et energisystem og et energiprissystem som skaber reelle problemer lige nu og i den kommende tid for over 100 millioner borgere.

Jeg vil derfor fortsætte med at holde fokus mere på de store strukturelle spørgsmål, hovedsageligt omkring forsyningskrisen i Danmark og Europa. Og så vil jeg da heller ikke holde mig for god til at skrive lidt om personer i politik, men det bliver overvejende dem i den danske manege.