Gå til hovedindhold

Favoritisme og forskelsbehandling hos Deloitte

Af Lennart

Deloitte-partner i opgør med skæv kønsbalance: Der vil være færre pladser til »middelmådige mænd«

Middelmådige mænd?

Inkompetente mænd?

At mænd egentligt er ret ringe i forhold til kvinder, det fremføres af og til som argument for positiv forskelsbehandling og favorisering af kvinder.

Faktatjek af Vestagers påstand: Kvoter rydder op i laget af inkompetente mænd

Det virker dog lidt selvmodsigende at kvinder skulle have behov for kvoter og anden positiv særbehandling og favorisering hvis mænd nu er så dårlige, så inkompetente og så middelmådige til deres arbejde.

Hos Deloitte er det nu kommet dertil hvor man vil "lave en hårdere screening af mændene".

Overfor Finans.dk erklærer Camilla Kruse, partner og talentleder i Deloitte, at der kommer til at være færre pladser til »middelmådige mænd«, når der skal skabes plads til flere kvinder.

Derved siger hun jo også at de mænd som er i Deloitte nu, er middelmådige. Mon ikke hun selv er ganske fremragende. Hun er jo kvinde.

"Konsekvensen er, at der vil være flere middelmådige mænd, der ikke bliver partnere. Ikke, at vi har tonsvis af dem, for vi har generelt superdygtige mennesker."

Ja, mere selvmodsigende og sprogligt knudret kan det vist ikke blive. Hun må jo slå knuder på sin egen tunge for at komme udenom at tage den logiske Konsekvens af sin egen påstand.

For hvordan kan folkene hos Deloitte være "superdygtige" når der er for mange middelmådige mænd i organisationen?

Begge dele kan naturligvis ikke være sandt på samme tid, så det virker som om Camilla Kruse om ikke andet, så er "superdygtig" til at blæse og have mel i munden.

Camilla Kruse har mere fokus på hvad folk har mellem benene end hvad folk har mellem ørene.

For det er åbenbart alligevel ikke kun de middelmådige mænd som Deloitte vil til livs i organisationen:

»Tidligere har vi været mere langmodige og sagt: ”Der er en stjerne her, vi er nødt til at tage, ellers går han til konkurrenten.” Nu er vi begyndt at sige, at hvis det ikke er en kvinde, og vi ikke når balancen, bliver vi nødt til at sige nej tak.«

Se, det vi her har med at gøre er rendyrket favoritisme. Deloitte favoriserer kvinder systematisk.

Og dermed bliver det naturligt at se på hvad favoritisme gør ved miljøet på en arbejdsplads. Med lad os først lige få fastslået hvad der ligger i begrebet favoritisme.

Favoritisme
Favoritisme er forskelsbehandling hvor bestemte individer eller grupper foretrækkes frem for andre. Det indebærer at give særlige privilegier, muligheder eller fordele til dem, der er favoriseret, ofte baseret på personlige forhold, forbindelser eller personlige præferencer snarere end fortjenester eller objektive kriterier.

Favoritisme kan forekomme i forskellige sammenhænge, herunder arbejdspladser, skoler, sociale omgivelser og endda inden for familier eller personlige forhold.

Ja, de fleste opfatter favorisering som problematisk.

Og når favorisering bliver sat i system, som man har valgt at gøre hos Deloitte, så bliver favorisering til en del af kulturen i organisationen. Og det vil have en række konsekvenser.

Favoritisme vil skabe et fjendtligt arbejdsmiljø, underminere retfærdighed og lighed og undergrave tillid og moral blandt dem, der ikke er begunstiget af favoriseringen.

Organisationer
Personer
Emner
Sektion

Kom med

I mere end et årti har Lennart Kiil leveret sandhed, nuancering og perspektiv med præcision og lidenskab. Som chef og redaktør for Folkets Avis, Danmarks banebrydende borgerjournalistiske medie, har han ufortrødent gået oplysningens ærinde og trodset modstand og økonomiske vanskeligheder.

Invester i ærligt, indsigtsfuldt og originalt indhold, og stå bag en fritænker, der er kendt for kompromisløs research og frygtløs sandhedssøgning.

Bliv abonnent

Lennart Kiil er stifter af FOLKETS og redaktør på Folkets Avis. Han mener godt man kan oplyse og underholde på samme tid.