Feminismens kategoriske tilgang til ofre og krænkere

Feministisk aktivisme har ofte en ret kategorisk tilgang til de emner den beskæftiger sig med.

For eksempel når det gælder seksuelle krænkelser og overgreb.

Her er der en tendens til at billedet bliver meget unuanceret hvor ofre altid er kvinder eller piger og krænkere altid er mænd eller drenge. Der er også eksempler på at feministiske tiltag helt udelukker eksempler på seksuelle krænkelser og overgreb som bryder med den skabelon.

Der er flere problemer med den tilgang.

Tilgangen usynliggør de ofre som ikke passer ind i skabelonen. I virkeligheden er der også kvinder som krænker. De mennesker, hvadenten det er piger eller drenge eller mænd eller kvinder, som har været ofre for en kvindelig krænker, eksisterer ikke i en tilgang som på forhånd ekskluderer sager med en kvindelig krænker.

Der findes også drenge og mænd som har været udsat for seksuelle overgreb. Men dem er der heller ikke plads til i den meget kategoriske tilgang som man finder blandt en del feminister. For dem er det oplagt at den feministiske udlægning ikke yder virkeligheden retfærdighed.

Et andet problem er at den kategoriske tilgang skaber en forkert diagnose af problemet. Hvis folk tager den feministiske udlægning til sig, så bliver problemet reduceret til et spørgsmål om at mænd og drenge generelt misbruger kvinder og piger. Så bliver krænkelser til noget man forestiller sig er en konsekvens af et “patriarkat” eller “mangel på ligestilling” - det kan det også være i nogle tilfælde, men oftere er der alt muligt andet på spil.

I stedet for at gøre det at være offer eller krænker til et spørgsmål om køn, vil det måske være mere gavnligt at gøre det til at spørgsmål om uacceptabel adfærd og dårlige eller ødelæggende oplevelser. Ting som går på tværs af køn. Så kan man bedre tage fat om selve problemet i stedet i de helt konkrete tilfælde frem for at pege fingre eller tænke i grupper.

Det er ikke befordrende for kampen imod krænkelser og misbrug at reducere den til et spørgsmål om hvilke kønsdele folk er født med. I stedet må man se i øjnene at der findes både krænkere og ofre blandt begge køn og så modgå ødelæggende adfærd hvor den forekommer uanset kønnet på krænker eller offer.

Det er ikke for at sige at mænd og kvinder i lige høj grad bliver udsat for eller gør sig skyldige i seksuelle krænkelser. Det kan sagtens være at den ene gruppe indeholder flere ofre end den anden. Og det kan sagtens være at der er flere krænkere blandt mænd end blandt kvinder. Det kan man sagtens anerkende uden at tilslutte sig den kategoriske tilgang man finder blandt nogle feminister.

I takt med at feminismen gør definitionen for hvad som konstituerer et overgreb stadig bredere så flere og flere kvinder kan tælles som ofre, så er det yderst påfaldende at ingen mand anerkendes som offer. I en del feministers øjne figurerer mænd udelukkende som den krænkende part.

Påfaldende er det også at kvinder i den feministiske tilgang aldrig er krænkere selvom definitionen på krænkende adfærd er blevet meget bredere med tiden. Der er god plads til #allmen i den kategori, men åbenbart er ingen kvinde slem nok til at blive inkluderet.