Primære faneblade

Journalistisk deklaration

Journalistisk deklaration af interesser og holdninger.

Der er ingen grund til at lægge skjul på sine holdninger eller lade som om man ikke har nogen af dem. Heller ikke selvom man arbejder med medier og journalistik.

De fleste journalister og redaktører har holdninger - men mange taler ikke om dem. Måske håber de på at de kan fremstå mere objektive og neutrale ved at lade som om de ingen holdninger har.

Jeg tror det forholder sig omvendt.

Jo mere åbent man står ved sine holdninger og jo mere bevidst man er om dem, jo tættere kan man også komme på at arbejde faktuelt med verden. Og om ikke andet så har læseren i det mindste muligheden for at tage sine forbehold.

Derfor melder jeg - Lennart Kiil, stifter af medieplatformen FOLKETS og redaktør på Folkets Avis - klar mine standpunkter ud, så alle kan se hvor jeg står på forskellige områder. Det sker på min profil på FOLKETS her:

PS. Jeg vil opfordre alle andre redaktører og journalister til at gøre det samme

Lennart Kiil om arv og miljø

Debatten om arv versus miljø for mennesker er gammel og velkendt. I virkeligheden spiller begge dele ind. Der er tale om et samspil. Vi mennesker er for eksempel genetisk disponerede til tale. Men præcist hvilket sprog vi lærer afhænger miljøet vi vokser op i.

På nogle områder spiller gener hovedrollen, på andre er det miljøet.

Lennart Kiil om balance og harmoni

Rigtigt meget drejer sig om at opnå balance mellem forskellige ting. Og ofte man man afveje det ene gode mod det andet. Man kan ikke få det hele.

Det er vigtigt at der er balance både i det enkelte menneskes liv og i samfundet.

Lennart Kiil om demografi

Europa har en række demografiske udfordringer. Herunder for lave fødselsrater i det oprindelige befolkninger.

Lennart Kiil om djøf

Der er ikke noget galt i at være djøfer. Tværtimod er det væsneligt at vi har folk som ved noget om økonomi og som kan løse konflikter uden vold.

Problemet med djøfere opstår hvis de får en for fremtrædende og omfattende stilling i det offentlige system. Så bliver der tale om en magtfuld særinteresse som ofte meler sin egen kage.

Lennart Kiil om forholdet mellem EU og nationalstaterne i Europa

Forholdet er ikke så enkelt som hverken tilhængere eller modstandere af EU gør det til. Men EU har udviklet sig i en alt for "nidkær" retning hvor man bestemmer for meget og for detaljeret.

På den anden side er de fleste europæiske lande så små at Kina, Indien, Rusland og andre kan spise dem til morgenmad ude at opdage det, hvis landende står hver for sig.

Lennart Kiil om familie

Familien er grundpillen i ethvert samfund. Det er her børn opdrages og dermed også her borgeren bliver til. Jo, skolen er også vigtig. Men fundamentet skal lægges i hjemmet.

Systemer som søger at svække familien, svækker med tiden sit eget grundlag. Derfor skal der være ordentlige vilkår for familien og familien som institution skal nyde respekt fra myndighedernes side.

Lennart Kiil om identitet og identitetspolitik

identitetspolitik er et problem fordi det fremmer særinteresser og gruppetænkning på bekostning af almindelige borgere.

Lennart Kiil om forholdet mellem kønnene

Hovedsageligt mener jeg at der blandt pattedyrene er to køn. Det gælder også for os mennesker. Jeg anerkender at nogle mennesker mener, at der er mange flere køn - men jeg fastholder samtidig at der både i biologisk forstand og i de flestes praktiske erfaring hovedsageligt er to køn.

I et moderne samfund bør de to køn være lige for loven. Men det betyder ikke at de to køn vil vælge ens og dermed fordele sig symmetrisk og ligeligt inden for alle områder og altid prioritere de samme ting i livet.

Jeg mener ikke at de to køn er ens.

Faktisk mener jeg at de to køn selvfølgelig har meget til fælles og på mange måder minder om hinanden. Men på en række områder komplimenterer de to køn hinanden. Sammen kan kvinder og mænd klare meget. Herunder det at skabe en familie som giver gode rammer for at opdrage næste generation. At de to køn ikke er ens, underbygges i øvrigt af al menneskelig og videnskabelig erfaring. Forskellene kan undertrykkes midlertidigt på forskellige områder, men så manifesterer de sig bare nogle andre steder.

Lennart Kiil om holdninger og historie

Mine holdninger baserer sig på tanker jeg har gjort mig og på historiens dom i den forstand at jeg tager historien alvorligt som et fortløbende eksperiment hvor forskellige ideer prøves af i praksis og nogle viser sig bedre end andre.

Jeg er skeptisk overfor at noget menneske eller nogen gruppe af mennesker skulle kunne skabe et bedre samfund gennem rene tankeeksperimenter og spekulation.

Lennart Kiil om indvandring

Tage vores erfaringer alvorligt og indrette politikken efter dem. Herunder lukke af fra tilvandring fra lande hvor erfaringer er dårlige med efterkommere i forhold til mangel på integration, lav erhvervsfrekvens og betydelig overrepræsentation i kriminalitet.

En indvandringspolitik skal tage udgangspunkt i Danmarks interesser, ikke andre folks "rettigheder" eller forskellige former for internationale forpligtelser. Asylanter skal hjem så snart der er mulighed for det.

Lennart Kiil om kriminalitet

Et sundt samfund med sunde familier har færre kriminelle

Her spiller min holdning til arv og miljø ind, men det hanlder også om retsfølelse. Straf virker i det mindste i den forstand at folk i fængsel normalt ikke samtidig kan begå yderligerre kriminalitet mod befolkningen.

Lennart Kiil om medier og journalistik

Et godt medie oplyser og underholder. Folk skal helst blive klogere på den ene eller den anden måde af det de læser.

Mediernes opgave er også at afdække virkeligheden. Det er naturligvis svært at nå frem til en endegyldig sandhed eller en fuldendt og komplet afdækning af ethvert aspekt selv ved små konkrete spørgsmål og sager.

Netop derfor er det meget væsentligt med et pluralistisk mediebillede. Forskellige perspektiver skal frem. Sager skal belyses fra forskellige vinkler. Alle medier har deres bias. Så jo flere medier, jo bedre. Alt andet lige.

Og så skal medier naturligvs ikke lyve. Det vil sige at medier skal ikke skrive eller videreformidle oplysninger som mediet på tidspunktet ved ikke er sande. Medier bør efter bedste evne afdække for eksempel hændelsesforløb så trofast som muligt.

Lennart Kiil om oplysning og demokrati

Oplysning er en forudsætning for et fungerende demokrati. Kun en oplyst befolkning kan træffe valg på en måde som ikke forfalder til flertalsdiktatur.

Der er i dag gode muligheder for at oplyse sig selv, og det bør man bestemt benytte sig af. Lyset kommer ikke altid af sig selv.

Lennart Kiil om populisme og etablissementet

"Populismen" har åbnet manges øjne for problemer som "eliten" og den mere etablerede magt længe har nægtet at se i øjnene. Populismen kan pege på problemerne - og det er væsentligt.

Jeg tror ikke på at den populistiske bølge alene kan løse de udfordringer som Europa og Danmark står med. For Danmarks vedkommende skal der en form for nationalt kompromis til hvor centrum i det politiske spektrum involveres.

Lennart Kiil om selvstændige og lønmodtagere

Danmark er blevet en lønmodtagernation. Ikke at der er noget galt i at være lønmodtager. Men når næsten alle er lønmodtagere, så bliver næsten alting også indrettet på lønmodtageres præmisser.

Det ville være gavnligt for Danmark hvis tingene kunne indrettes en anelse mere fordelagtigt for selvstændige. Det skylder vi også de selvstændige som løber en stor risiko og ofte ender som mindrebemidlede.

Mediernes fokus på selvstændige er ofte noget med succesfulde iværksættere som tjener millioner og bor i store villaer på Strandvejen. Sådan er virkeligheden naturligvis ikke for det store flertal af selvstændige. Mange kæmper en brav kamp for at at tingene til bare at hænge nogenlunde sammen økonomisk. Den fortælling mangler typisk i mediebilledet.

Det er nemt at starte en virksomhed i Danmark. Udfordringen ligger i at drifte den fordi der er meget bureaukrati, fordi der er høje skatter og afgifter og fordi omkostningerne generelt er høje. Der er utroligt meget lovgivning som beskytter forbrugere, men der tages ikke meget hensyn til producenter.

Lennart Kiil om staten og politik

Staten fylder for meget i Danmark og det samlede skatte- og afgiftstryk er blevet for højt. Det er for ekstremt at vi har en af verdens absolut voldsomste beskatninger af befolkningen her i landet.

Ofte er der andre måder at løse problemer på, end at overlade dem til staten. Og ofte er disse andre måder bedre og skaber ikke de samme problematiske incitamenter.

Når staten og politik fylder for meget, så bliver familien og civilsamfundet som bærende institutioner for trængte. Og det skaber på sigt problemer for alle parter.

På disse områder er Danmark kommet ud af balance. Og det har skabt en udvikling som ikke er specielt bæredygtig eller frugtbar. Der bør justeres og rettes op.

Lennart Kiil om værdier

Værdier er både åndelige og materielle. OG i livet er der mange domæner som giver indhold og betydning både til hverdag og under højtider.

Når nogen begynder at benægte enten det åndelige eller materielle i livet eller dyrker det ene i overdreven grad frem for det andet, får vi ubalance og ekstremisme.

Del eller citer med linket her