Hej

Det ser ud til, du bruger AdBlock - fair nok :) Du kan alligevel støtte os her, hvis du har lyst. Bemærk, køber du abonnement og logger ind som abonnent, så slipper du både for reklamer og denne påmindelse!

Mediernes dækning af vejr og klima er tendentiøs, alarmistisk og amatøragtig

Primære faneblade

Vejr og klima

En storm. En oversvømmelse. Eller en anden vejrmæssig uregelmæssighed. Og straks er medierne fremme med skræmmebilledet af den menneskeskabte klimaforandring som hovedårsag til ulykken. Men så simpel er verden ikke.

Det er lige så sikkert som "Amen i kirken".

Hver gang, vi i Danmark har "ekstremt vejr", så løber journalisterne hen til nogle "klimaeksperter" og spørger.

Og som man spørger, får man svar.

"Det skyldes klimaændringerne".

Underforstået - det skyldes menneskets udledning af drivhusgasser.

Sagen er bare den, at ingen forskere har overblik over de samlede klima- og vejrfænomener.

Ikke en.

Meget tyder på, at nogle typer af ekstremt vejr forekommer hyppigere i dag end for 100 år siden.

Men nogen entydig sammenhæng mellem temperaturstigninger i det omfang, vi har set, og ekstremt vejr generelt er der ikke grundlag for at tale om.

I den forstand er det imponerende, hvordan medierne har formået at skabe en falsk bevidsthed i befolkningen.

Ikke mindst her i Danmark hvor mediebilledet er meget ensrettet og domineret af de store statsstøttede (dagbladene) og statsfinansierede (DR) medier.

Hvis du går ud på gaden og spørger, vil mange sige, at vi har mere ekstremt vejr end tidligere – og at det skyldes klimaforandringerne.

Som om det var en veletableret videnskabelig sandhed.

Her på Folkets Avis vil vi i den kommende tid beskæftige os med klimaforandringer.

Men mere skeptisk og mindre følgagtigt end de øvrige medier.

Det betyder bestemt ikke, at vi benægter at klimaforandringer er virkelige. Tværtimod er det evident, at klimaet ændrer sig, og at det altid har ændret sig.

Vi benægter heller ikke, at ændringerne på nogle områder er blevet accelereret siden industrialiseringen eller at udledningen af drivhusgasser, som følge af menneskelige aktiviteter, spiller en rolle.

Nej. Det er ikke vores ærinde.

Vi vil nuancere billedet og afsløre, at der ikke er den enighed om betydningen af forskellige faktorer, som det hævdes fra officielt hold.

Og vi vil se kritisk på den måde pressen ukritisk kæder overordnede klimaforandringer sammen med vejrmæssige uregelmæssigheder.

Vi vil undersøge om de politiske tiltag og økonomiske omkostninger som stilles i udsigt står mål med videnskaben.

Og om de mange milliarder alene Danmark bruger på spørgsmålet anvendes forsvarligt og nogenlunde optimalt.

Vi vil gå tæt på forskerne - også direkte uden om filtrene og kommunikationsafdelingerne hos IPCC og så videre.

Og så vil vi - og dette er meget væsentligt - udstyre vores læsere med nogle redskaber og begreber, der gør dem i stand til bedre at forstå og sætte sig dybere ind i spørgsmålet, hvis de skulle have tid og lyst til det.

Følg os på Facebook