Gå til hovedindhold

DR-formanden burde være gået for længst – men regler og almindelig sund fornuft gælder åbenbart ikke kultur-eliten

Mens Michael Christiansen har siddet i formandsstolen hos Danmarks Radio har mediemastodonten været ramt af skandale på skandale.

Et utal af lønforhøjelser er blevet uddelt til den øverste direktion. På trods af advarsler fra Rigsrevisionen.

Og et ikke ubetydeligt antal mennesker, som selv har valgt at forlade Danmarks Radio, har fået et gyldent håndtryk i millionklassen med ud af døren.

Her på Folkets Avis har vi skrevet om skandalerne hos DR i årevis.

Og folk har læst og delt artiklerne.

I dag ved de fleste godt, at den er gal med DR. Og at den har været gal med ledelsen i DR i meget lang tid.

Støt Folkets Avis

Folkets Avis får ikke mediestøtte og kan derfor skrive frit og uafhængigt om problemerne med systemet her i landet.

Til gengæld har vi brug for din opbakning. Vis din opbakning til Folkets Avis og bliv abonnent i dag.

Se mulighederne

Imidlertid virker det som om formanden er fredet. Uanset hvor meget han eller den direktion, som han er ansvarlig for, kløjs i det, så kører tingene bare videre som var intet hændt.

Når man deler så mange licenspenge ud til topfolk, som Michael Christiansen har gjort under sit formandsskab, så sikrer man naturligvis et langt stykke hen ad vejen sin egen position.

For det kan ikke være nemt for kulturminister Mette Bock at fyre manden, når nu han udstyrerede hende med at meget gavmildt millionbeløb i forbindelse med at hun for nogle år siden sagde farvel til Danmarks Radio.

Man skal altså være lidt naiv, hvis ikke man tror at mennesker, som har modtaget store beløb, i en eller anden grad føler at de skylder dem, som har givet dem beløbene, noget.

Men det er ikke blot Mette Bock som har fået.

Det har en lang række andre tidligere DR-direktører også. Folk der i dag ofte sidder i andre magtfulde stillinger hvor de mere eller mindre direkte kan være med til at skærme den nuværende formand imod kritik.

Det er meget fint at Danmarks Radio nu afdækker de forhold rundt om i det offentlige Danmark hvor direktører er blevet udstyret med rundhåndede beløb af forskellige slags oveni en allerede i forvejen høj løn.

Men sandheden er jo at Danmarks Radio kunne lave en hel udsendelsesrække alene om den slags forhold inden for egne rækker.

Der er bestemt ingen garanti for at tingene bliver væsentligt bedre i DR med en ny mand eller kvinde ved roret.

Men på den anden side er det ekstremt afslørende for den arrogance og ligegyldighed, der hersker over for licensydere og skattebetalere her i landet, at Michael Christiansen stadig sidder som formand.

Han er åbenbart urørlig.

Og det er ikke værdigt for nogen parter.

Heller ikke ham selv.

Kom med

I mere end et årti har Lennart Kiil leveret sandhed, nuancering og perspektiv med præcision og lidenskab. Som chef og redaktør for Folkets Avis, Danmarks banebrydende borgerjournalistiske medie, har han ufortrødent gået oplysningens ærinde og trodset modstand og økonomiske vanskeligheder.

Invester i ærligt, indsigtsfuldt og originalt indhold, og stå bag en fritænker, der er kendt for kompromisløs research og frygtløs sandhedssøgning.

Bliv abonnent

Lennart Kiil er stifter af FOLKETS og redaktør på Folkets Avis. Han mener godt man kan oplyse og underholde på samme tid.