Gå til hovedindhold

Nu igen: DR opretter ny redaktørpost "med omgående virkning"

"DR styrker tros- og eksistensstoffet og opretter stilling som redaktør for DR Tro."

Sådan lyder en pressemeddelelse fra Danmarks Radio jeg netop har modtaget.

DR Tro?!

Ja, ja. Hvad man ikke finder på.

Videre hedder det:

DR er i gang med at styrke tros- og eksistensstoffet, og til at have særligt fokus på området er der netop blevet oprettet en stilling som redaktør for DR Tro, som er en del af DR Kultur.

Det er bullshit for at der skulle oprettes en redaktørstilling så en ven kunne få et godt ben at tygge i efter tro tjeneste på den ene eller anden måde.

Lad mig sige det eftertrykkeligt:

Problemet er ikke så meget de enkeltpersoner som nyder godt af DR's mange beskæftigelsesprojekter.

Grundproblemet er at Danmarks Radio overhovedet kan få lov til at omdanne en national medieplatform, som er tvangsfinansieret over licensen, til et veritabelt tag-selv-bord for den snakkende klasses spidser og dem som er på vej.

Man skal altså ikke være specielt skarp for at se hvad der foregår i Danmarks Radio i disse år.

At medieverdenen i Danmark er noget indspist fremgår også med en vis tydelighed:

45-årige Christoffer Emil Bruun har – minus årene 2011-2016, hvor han var kronikredaktør og lederskribent på Politiken – været ansat i DR siden 1994, hvor han kom ind i Radiohuset via DRs talenthold.

Pressemeddelelsen slutter:

"Den nye redaktør for DR Tro er tiltrådt med omgående virkning."

Ja, det er nemt når man bruger andres penge.

Kritik af medier og den medieskabte "virkelighed" og tendensen til at medier ukritisk hopper på en dagsorden
Lennart Kiil er stifter af FOLKETS og redaktør på Folkets Avis. Han mener godt man kan oplyse og underholde på samme tid.