Gå til hovedindhold

Locked out by NemID

De store medier skal nok klare sig. De er ejet af stater eller af virksomheder der er ejet af rigmænd på størrelse med stater i økonomisk forstand.

Folkets Avis kan derimod ikke klare sig uden din hjælp.

Spørgsmålet er så om samfund kan klare sig uden de små selvstændige medier. Det bliver en fattigere verden for de fleste hvis de små medier forsvinder.

Bak op nu!

Abonner Doner

Jeg er nok ikke den eneste som nærer mistro til den offentlige forvaltning, det bliver stadigt mere risikabelt, besværligt og indviklet at være borger i den digitale velfærdsstat.

Vi har i mange år vænnet os til at firmaer som Microsoft har udviklet brugervenligt software som kommer den enkelte individuelle bruger til gode.

Du bør imidlertid gøre dig klart at målsætningen med de software løsninger vi præsenteres for i offentligt regi er en ganske anden.

Her er det kontrol og indtjening for software firmaer som Nets DanID og KMD, der er i højsædet og ikke borgernes behov, i en sådan grad at vi nu forhindres adgang til hjemmesider og tvinges til at acceptere bureaukratiske monopol løsninger.  

For eksempel blev jeg for nylig forhindret adgang til min ”selvbetjeningsportal” hos DK-hostmaster.dk, med mindre jeg var villig til at lokke på med NemID.

Jeg føler mig imidlertid ikke sikker med NemID, det er ikke småting man forpligtiger sig til hvis man hopper med på deres galej.

Citat: ”Jeg giver samtykke til, at banken videregiver mit navn, min adresse og mit cpr-nummer til Nets DanID, så Nets DanID kan bruge mine oplysninger til at udstede og administrere min offentlige digitale signatur. Jeg giver også samtykke til, at Nets DanID videregiver sammenhængen mellem mit cpr-nummer og min offentlige digitale signatur til registrering hos Digitaliseringsstyrelsen, så offentlige myndigheder kan identificere mig”.

Derfor sendte jeg en mail til monopolet med en besked om at jeg ikke ønsker at dele min banks password med resten af verden.

Som det kan ses nedenfor er resultatet, er at jeg som Dansk statsborger nu er udelukket fra at registrere/administrere Danske domænenavne ?

Kære Per

 Jeg har fået din mail videre sendt fra vores kundeservice.

Du oplever konsekvenserne af en beslutning, der blev truffet efter en høring blandt internettets parter her i Danmark. Den blev afholdt den 6. juni 2016. PÅ denne høring – og den efterfølgende skriftlige høring – var budskabet at DK Hostmaster skulle stramme kontrollen med identiteten på dem der har brugsretten til et domænenavn.

Det skyldes bl.a. det stigende misbrug også af danske domænenavne.

Derfor er det nu blevet obligatorisk i hvert tilfælde én gang at skulle identificere sig med brug af NemID.

Du skal i dit tilfælde altså gøre det første gang du logger ind på selvbetjeningen. Når det er gjort vil du fremover kunne bruge de koder du har fået fra DK Hostmaster til at logge ind på vores selvbetjeningsportal.

Vi bruger dine NemID informationer til at validere din identitet. Vi gemmer ikke yderligere persondata som personnummer mv.

Jeg ved ikke om det kaster lys over hvorfor vi har gjort det – men det baserer sig som sagt på en beslutning i det danske internetsamfund. Jeg håber du kan acceptere dette, så vi fortsat kan have dig som kunde.

Med venlig hilsen

Jakob Truelsen Adm. direktør / CEO

Altså ingen løsning på problemet, men et politisk korrekt svar, bekvemt for DK-hostmaster og Nets DanID’s pengekasse.

Det bliver nok vanskeligere at finde nogen hos ”internettets partnere” som er ansvarlige for noget som helst og brugernes individuel retssikkerhed er åbenbart ikke af relevans her.

Et andet statsmonopol som er 100% lige glade med brugerne, er E-boks.

Med e-mail slap vi af med papirpostkassen, som vi dog selv havde kontrol over. Nu må vi så lokke på en digital postkasse, som vi skal administrere, for at få lov til at læse vor egen mail.

Mere kompliceret og tidskrævende end nogen sinde tidligere, og hvor brugernes behov og ønsker er uden relevans, se på trustpilot hvad brugerne mener om E-boks.

https://dk.trustpilot.com/review/www.e-boks.dk

Eller hvor ringe NemID er, og hvorledes du bliver manipuleret af arrogante offentligt ansatte og medsammensvorne hos Nets DanID

https://dk.trustpilot.com/review/www.nemid.nu?page=2

Dk-hostmaster.dk er ikke de eneste som kræver NemID, kravet har spredt sig som en epidemi på Internettet, således at mange politisk korrekte hjemmesider nu stiller dette ekstra krav til brugerne.

Et andet eksempel på unødigt bureaukrati er de advarsler om cookies som vi stadig må trækkes med på vor computerskærm, fordi teknologien blev fejlfortolket af usagkyndige politikere.