Jeg skrev tidligere i dag om en opsigtsvækkende artikel på Berlingske som hævdede at mange mænd brød grædende sammen og ville ønske de var kvinder.
Det var noget som skete ofte, fik vi at vide.
Det drejede sig om advokater, revisorer og konsulenter. Det var i hvert fald dem man havde undersøgt.
Det er alligevel noget af en påstand at mandlige advokater, revisorer og konsulenter sådan på stribe skulle bryde grædende sammen og ønske at de var kvinder.
Alligevel mente journalisten åbenbart ikke at det var nødvendigt at bede om en konkretisering af påstanden eller få tal på.
Jeg forsøgte både at ringe til journalisten og til forskeren bag de opsigtsvækkende udtalelser. Uden held. Det kan man i øvrigt hurtigt spilde en masse tid på, fortæller min erfaring mig.
Så i stedet for at blive ved med at ringe, skrev jeg til forskeren som følger:
Hej Sara Louise,
Jeg læste med interesse artiklen i Berlingske om advokat-mænd som brød grædende sammen når du interviewede dem.
Ifølge artiklen så gælder det "mange" mænd, det "sker ofte" og du har "mange gange" oplevet det.
Som læser får man indtrykket af en epidemi. Et meget udbredt fænomen. Men der fremføres intet som helst bevis for påstanden. Kun dine påstande som journalisten ikke forholder sig det mindste skeptisk til på trods af at de strider mod erfaring og sund fornuft.
Desværre "glemmer" journalisten at bede dig om at sætte tal på.
Så reelt aner vi intet om hvor udbredt fænomenet er.
Skal jeg være lidt mere kritisk, vil jeg sige at journalisten holder mikrofon, hun går slet ikke i rette med den ellers ret dramatiske udlægning du kommer med om at mange mænd bryder grædende sammen – og endda ville ønske de var kvinder!
Jeg har derfor to spørgsmål til dig:
1) Hvad mener du præcist med at de sker ofte og drejer sig om mange?
2) Har du noget bevis for at det sker ofte og gælder mange mænd - ud over din påstand herom?
Med venlig hilsen,
Lennart Kiil
Nu bliver det spændende om vi kan få bevis på at mange mænd bryder grædende sammen og vil ønske de var kvinder.
Er det vitterligt et udbredt fænomen som artiklen på Berlingske lægger op til - eller er der snarere tale om en historie skabt af en forsker og et medie uden det helt store hold i virkeligheden?
Følg med her.