Gå til hovedindhold

Stram Kurs sætter dagsorden i medierne: Flere Facebook-opslag om Paludan end om Løkke og Frederiksen tilsammen

De store medier skal nok klare sig. De er ejet af stater eller af virksomheder der er ejet af rigmænd på størrelse med stater i økonomisk forstand.

Folkets Avis kan derimod ikke klare sig uden din hjælp.

Spørgsmålet er så om samfund kan klare sig uden de små selvstændige medier. Det bliver en fattigere verden for de fleste hvis de små medier forsvinder.

Bak op nu!

Abonner Doner

Magasinet Medietrends har en interessant analyse af Rasmus Paludan som medie-fænomen.

Analysen er baseret på tal fra Facebook* fra de sidste 14 dage.

Resultatet er at der de sidste to uger er produceret 3,5 gange så mange Facebook-opslag om Rasmus Paludan som om Lars Løkke Rasmussen og Mette Frederiksen tilsammen af en række af de mere og mindre etablerede medier.

Alltså løber Rasmus Paludan ene mand med langt, langt mere opmærksomhed end både statsministeren og oppositionens statsministerkandidat tilsammen.

Det er medierne som har båret Paludan frem og spredt hans budskab til mange flere mennesker end han selv vil kunne have gjort.

Dermed er tiden også kommet til at aflive en konspirationsteori som trives i visse dele af det højreorienterede Danmark, nemlig at de etablerede medier skulle holde højreorienterede synspunkter (hvis man da kan kalde Paludans kollektivisme for det) ude af mediebilledet.

Her skal man første at nok har medierne og journalister generelt en vis bias - ofte i venstreorienteret retning. Men kliks tæller nu engang mere når det kommer til stykket. Men er først og fremmest interesseret i at skrive om det som er interessant og aktuelt. Det som der er efterspørgsel på.

Og hvad er der interesse om?

Konflikt og ballade.

Ganske enkelt. Og især en af Rasmus Paludans demonstrationer var omgivet af konflikt og ballade.

Og så ved medierne at kontrovers sælger. Kontroversielle synspunkter er jo i sig selv en form for konflikt - nemlig en konflikt med den gældende konsensus i et givent samfund.

Endelig er der Paludans direkte og konfrontatoriske fremtoning. Han går gladeligt til angreb på alt og alle.

Jovist bruger han lidt hårdere ord på gaden - men også i studiet under interviews med journalister giver han den godt gas.

Folk føler sig underholdt af den slags. Ikke mindst i en tid hvor andre politikere ofte er meget polerede.

Kort sagt er der en stor interesse omkring Paludan som yderligere forstærkes af mediernes konflikt-fokus.

Og oveni kommer så at medieverdenen fungere så omtale skaber yderligere omtale. For ingen medier vil jo risikere at de andre medier løber alene med nyhederne.

Og endelig må vi ikke glemme at medierne er meget personfikserede. Der er meget lidt kritik af velfærdssystemet, som vi alle er underlagt, i medierne. Men der er til gengæld enorm fokus på de politikere som fiser ud og ind af dette system.

Som person er Paludan yderst farverig - mange af de andre politikere fremstår grå og kedelige i sammenligning. Den firkantede fremtoning og det kompromisløse mind set gør sig godt både i medier og valgkamp.

Ene mand kan Paludan altså mønstre mere interesse om sit parti gennem sin in your face aktivisme end de etablerede partier kan med alle deres spin-doktorer og kommunikationseksperter.

Du kan finde de konkrete tal for mediernes Facebook-omtale af Paludan i artiklen på Medietrends.dk her.

*fra CrowdTangle for at være mere præcis

Lennart Kiil er stifter af FOLKETS og redaktør på Folkets Avis. Han mener godt man kan oplyse og underholde på samme tid.