Gå til hovedindhold

Centrum-venstre-populismen sejrede

Indsendt af Lennart
S var bedst til at love mere velfærd

Etablissementet cementerer magten.

Undervurder aldrig den etablerede magt.

DJØF mainstream-partierne S og V har cementeret deres magt

Liberal Alliance har fået een på sinkadusen. Det er alt for utroværdigt at have mærkesager man opgiver for ministerbiler. Så hurtigt.

Dansk Folkeparti har om muligt fået en større øretæve. Et parti hvis største præstation længe har været at lægge sten i vejen for andre kan ikke forvente bedre.

Mediernes evindelige hændervriden om højrepopulisme viste sig ikke at have nogen gang på jorden.

Nye Borgerlige kom ind. Men det parti er faktisk ikke populistisk for det har en fornuftig borgerlig økonomiske politik som i modsætning til centrum-venstre-populismen ikke hovedsageligt handler om at love andres penge ud.

Hverken SK eller KD kom ind. Det gav selvfølgelig en del stemmespild i blå blok som virker mere fragmenteret og polariseret end længe.

Det var smart - eller kynisk om man vil - af S tidligt i valgkampen at lancere ideen om differentieret pension.

På den måde fik mange forhåbninger selvom ordningen vil komme de færreste tilgode i praksis. Den slags bedrag er desværre hvad politik i høj grad handler om.

Venstre fik også en stor partisejr ud af at ligge sig i slipstrømmen af S.