Pernille Skipper gjorde sig i sommerferien bemærket på Facebook.
Hun var på ferie i Sverige og rejsen foregik, selvfølgelig, med tog.
Den slags må man ikke forpasse en chance for at vise sine følgere, jo.
Godt at hun har styr på den stategiske kommunikation. Det kniber lidt mere med egen politik, for hun skrev:
Med 200 km/t igennem Sverige med el-tog. Inkl. bistro-vogn. Intet er perfekt, men hold nu op, hvor ville jeg ønske, at vi havde svenske tilstande på de danske jernbaner❤️🌍
Problemet er så bare lidt at Enhedslisten er at regne blandt de partier som står i vejen for "svenske tilstande" på danske jernbaner.
Som en kommentator forklarer som respons på Pernille Skippers indlæg:
Det er jo et ønske, du meget realistisk selv kan opfylde. "Svenske tilstande" vil sige udbud, og dermed konkurrenceudsættelse, af togtrafikken. Når vi ikke har det i Danmark, er det kun på grund af politisk modstand fra bl.a. Enhedslisten.
Det er nemlig fuldstændigt korrekt.
Allerede i 1980'erne begyndte man i Sverige at reformere og effektivisere Svenske Jernbaner (SJ) som slet ikke har den særposition som DSB har i Danmark.
Monopol afskaffet
Og den udvikling er fortsat i landet helt op i nutiden:
Sedan 2009 är även SJ:s monopol på järnvägen helt avskaffat och nu kan vilket bolag som helst driva persontrafik i egen regi.
Som det står skrevet i den svenske udgave af wikipedia.
Sverige har altså en langt højre grad af konkurrence og udbud på togtrafik end Danmark. Og det har Pernille Skipper nydt godt af i ferien, selvom hun ikke forstår baggrunden for det.
Mens hendes eget parti er imod at tilsvarende forbedringer i Danmark.