Det her er ikke en betalingsmur

Når du scroller ned, kan du frit læse Ved du hvad der er virkelig "absurd", Mette?

Ovenikøbet uden forstyrrende bannerannoncer

Men hvad lever Folkets Avis så af? Bidrag fra sådan nogle som dig

Værn om pressefrihed og folkestyre Støt Folkets Avis

Ved du hvad der er virkelig "absurd", Mette?

Skrevet af Lennart Kiil

Jeg er tilbøjelig til at give dig ret i at Trumps tilbud om at købe Grønland er absurd.

Men det er langt mere absurd at danskerne betalere halvdelen af deres surt tjente penge i skatter og afgifter og at du planlægger at lænse dem endnu mere i fremtiden.

Det er langt mere absurd at politikere kan melde sig syge i månedsvis uden lægeerklæring, mens almindelige borgere bliver sendt i meningsløse jobcentre.

Det er langt mere absurd at danskerne skal vente i månedsvis på behandlinger imod livstruende sygdomme i et af verdens største sundhedssystemer.

Det er langt mere absurd at det offentlige ansætter et stadigt større antal dyre djøfere i stedet for at levere den lovede kernevelfærd til befolkningen.

Det er langt mere absurd at ældre som har betalt skat et helt liv får vakuum-mad og nada-bad fordi der ikke tid eller råd til at give dem ordentlig pleje.

Det er langt mere absurd at SKAT sender millarder og atter millarder af kroner i armene på udenlandske kriminelle, mens små danske selvstændige bliver revet rundt i manegen hvis de betaler moms en dag for sent.

Det er langt mere absurd at medierne får milliarder i støtte - ret dyre holdkæft-bolsjer - og politikerne vedtager mørklægningslove som gør det umuligt for borgerne at følge med i hvad magthaverne laver.

Det er langt mere absurd at danskerne overvåges ned i de mindste detaljer, at de ikke må betale bare halvstore beløb med kontanter og at disse søges afskaffet helt i samarbejde med bankerne.

Det er langt mere absurd at politikerne efter fire årtier ikke har fundet en model for udlændingepolitik som frasorterer større grupperinger som erfaringsmæssigt bliver en stor økonomisk byrde på landet.

Det er langt mere absurd at det offentlige spilder milliard på milliard på halvelendige IT-systemer som generer ansatte og egentligt kun glæder de alt for mange projektmagere og konsulenter som tjener nemme penge på at sætte dem op.

Det er langt mere absurd at Trine Bramsen er blevet Forsvarsminister.

Del Ved du hvad der er virkelig "absurd", Mette?