OPDATERET: Ekstra Bladet har nu opdateret artiklen med nye oplysninger. Det viser meget godt vigtigheden af at medierne holder hinanden i ørerne og byder ind hvor de kan i stedet for på forhånd helt at udelukke nogen fra det gode selskab som junkmedier.
Spritbilist brager ind i håndboldhal: - Helt sygt
– sådan skrev EB onsdag den 4. dec. 2019 - kl. 08:26.
EB citerer i den forbindelse en historie fra Expressen fra lørdag den 30. nov. 2019 kl. 21:42. Her forlyder det ganske rigtigt at manden i bilen var mistænkt for at være "rattfyllerist" - på dansk, spritbilist.
Men allerede søndag den 1. december kunne Aftenposten berette Man gripen för mordförsök efter bildåd mot idrottshall – Uppgifter: Säpo aktiverade – möjligt terrorspår utreds.
Altså at politiet i Sverige nu havde anholdt en person for drabsforsøg i forbindelse med sagen, hvor der også ifølge kilder forelå mistanke om et terrormotiv.
Så omkring tre dage før Ekstra Bladet udgav historien på dansk, var der i svenske medier omtale af terrormistanke.
Det er muligt at man ikke har fået fulgt ordentligt med i medierne på Ekstra Bladet. Men nu er der i hvert fald gjort opmærksom på de nye oplysninger.
Ekstra Bladet kunne derfor med fordel følge op på historien.