Helle Thorning-Schmidts tidligere erfaringer med kreativ skattetænkning kan nu komme hendes nye arbejdsgiver, FN, til gode.
Adskillige inden- og udenlandske medier skriver at Helle Thorning-Schmidt har landet et FN-job hvor hun skal jagte skatteunddragere.
Godt valg fordi:
-
Hun gjorde jo selv hvad hun kunne for at unddrage sig skat. Og hun var ret god til det. Så hun kan sætte sig ind i hvordan en skatteunddrager tænker.
-
Hun er også god til at rage skattekroner til sig betalt af almuen. Dette sker også nogle gange med skatteunddragere - at de ikke alene unddrager sig selv skat, men via staten lægger regningen over på almindelige borgere med langt færre økonomiske ressourcer til rådighed.
-
Hun forstår også rigtigt nok hvordan embedsmænd skal "håndteres". Det kan blive en stor fordel i det bureaukratiske og korruptionsplagede FN.
Det som taler imod:
- Desværre havde hun ikke engang tålmodighed til at opløse sit eget lille selskab rigtigt - så det lod hun flyde og sendte dermed regningen for tvangsopløsningen videre til skatteyderne.
Og mon ikke det kræver en del mere tålmodighed at fange skatteunddragere end at opløse et IVS ordentligt?
(Det skal siges til Helles fordel af det faktisk er alt for besværligt at opløse et selskab ordentligt på egen hånd i Danmark, men dog nok alligevel noget nemmere end at fange nogle ofte meget intelligente mennesker med masser af ressourcer til rådighed).