Gå til hovedindhold

Slap dog af, Mogens. Træk vejret en gang – og tal for dig selv!

Mogens Jensen aner ikke hvad han ævler om, men han er god til at sige 'vi'

Den socialdemokratiske regering er en sjov størrelse.

Inden valget handlede det om at hjælpe udslidte på arbejdsmarkedet - efter valget handler det om kønsroller og tvangsfjernelser.

Mogens Jensen er i særklasse en djøf-dreng.

I et indlæg i Jyllands-Posten tager han ukritisk udgangspunkt i fagforeningen DJØF's tvivlsomme ligestillingskomité - lyder det ikke bare dejligt kommunistisk?

Nå, men oversriften på Mogens Jensens indlæg er:

Piger og drenge er mere end dukker og biler

Go'daw, mand – økseskaft!

Derefter lyder det formanende: "Voksnes firkantede kønsidealer og forventninger til drenge og piger forfølger børnene gennem hele livet. Det skal vi gøre noget ved."

Jamen, kære Mogens. Det gør du bare noget ved!

Her i mit hjem, hvor jeg er velsignet med et barn af hvert køn, der hersker ingen "firkantede kønsidealer og forventninger til drenge og piger".

Hvor mange børn har du egentligt selv, Mogens Jensen. Siden du tror du ved så meget om det?

Hvad ved du i det hele taget noget om? Du ævler derudaf med usaglige påstande:

"Drengene voksede op og blev murere, revisorer og læger, mens pigerne blev sekretærer, pædagoger og jordemødre. For det var det, forældrene forventede af dem. Dengang."

Faktisk, Mogens, så er det sådan at kvinder og mænd fordeler sig mere "kønstereotypisk" i lande hvor uddannelse og jobvalg er lystbetonet end i lande hvor forældrenes forventning spiller ind.

I de lande hvor forældrende bestemmer, der er der en del flere kvinder som bliver ingeniører end i Danmark. For det vil forældrene gerne have at deres døtre bliver, for så er der flere penge ind i familien.

I Danmark kører vi mere den der med at man ikke skal see så meget på indtjeningsmuligheder, man gå efter det man har lyst til. Og så er det altså sådan at kvinder hælder mod fag med menneskekontakt og mænd hælder mod fag med maskinkontakt.

Men det behøver du jo ikke forholde dig til, fordi du tror noget er den endegyldige sandhed fordi det ert sagt af Emma Holten:

Emma Holten, som er medlem af ligestillingskomitéen, siger det ret præcist: »Der er stadig sociale normer og samfundsstrukturer, der reproducerer en forældet forståelse af mænd og kvinder.«

Det lyder vældig fint, det hun siger. Men hun rammer ved siden af målet.

Mænd og kvinder er forskelligt disponeret fra naturens side. Netop derfor vælger de forskellige i et frit, lystbetonet samfund som vores.

Jeg lægger også mærke til noget andet. Du skriver hele tiden 'vi':

Det skal vi gøre noget ved

Og skal vi så ikke tage forestillingen om

hvordan vi skaber

Vi stækker vingerne

vi trækker vores firkantede

Vi lever ikke på

vi hører om en

vi taler om en murer

forestiller vi os formentlig

Er vi opmærksomme nok

vi videregiver de

vi i Danmark har

har vi den femtedårligste

Vi skal selvfølgelig

vi skal blive bevidste om

vi går glip af

Vi lever da

vi kan sætte fokus på

skal vi så ikke tage

Slap dog af, Mogens. Træk vejret en gang og tal for dig selv.

Kom med

I mere end et årti har Lennart Kiil leveret sandhed, nuancering og perspektiv med præcision og lidenskab. Som chef og redaktør for Folkets Avis, Danmarks banebrydende borgerjournalistiske medie, har han ufortrødent gået oplysningens ærinde og trodset modstand og økonomiske vanskeligheder.

Invester i ærligt, indsigtsfuldt og originalt indhold, og stå bag en fritænker, der er kendt for kompromisløs research og frygtløs sandhedssøgning.

Bliv abonnent

Lennart Kiil er stifter af FOLKETS og redaktør på Folkets Avis. Han mener godt man kan oplyse og underholde på samme tid.