Gå til hovedindhold

Kvinfo tror deres kønsanalyse er en nøgle til at "forstå og bekæmpe" corona-krisen

Kvinfo er indbegrebet af skatteyderfinansieret projektmageri – og i spidsen for hele det cirkus sidder selvfølgelig en djøfer til en fed hyre.

Ja, det er direktørfeminisme i praksis.

Nu har vi i Danmark og resten af verden omfattende og alvorlige problemer, hvor det bliver mere tydeligt end nogensinde at det ikke holder at bruge millioner og atter millioner på at nogle direktørfeminister kan sidde trygt på et kontor midt i København og tale om hvor synd alting er for dem.

Hvad gør man så, når virkeligheden sådan lige pludselig nådesløst viser hvor overflødig en institution man egentligt er her i Danmark?

Jo, så må man naturligvis forsøge at forbinde sig med det problemet og vise at det hobbyprægede arbejde man til dagligt har held med at få tvangsfinansieret over skatten, skam også er relevant i forhold til den presserende situation - måske endda mere end nogensinde.

Kvinfo har lavet et arrangement om:

Køn og Corona: Tilbageslag eller fremskridt for ligestilling?

Og sådan her beskriver Kvinfo mødet

På dette Wakeup Call undersøger vi, hvad vi indtil videre kan lære om COVID-19-pandemiens konsekvenser for køn og ligestilling. Om kønsanalysen kan være en nøgle til at forstå og bekæmpe krisen.

Det kan jeg godt svare på med det samme:

Den nye coronavirus er bedøvende ligeglade med jeres kønsbavl. Og det er vi andre også.

At I overhovedet kunne få den ide at jeres evindelige kønsbavl og identitetspolitik skulle kunne bruges til at "bekæmpe krisen", siger en del om hvor langt væk fra virkeligheden jeres vildledelser er kommet.

Her er lidt mere om hvad der skal foregå:

  • Bliver traditionelle kønsroller vakt til live, når arbejdet og børnepasningen rykker tilbage i hjemmet?
  • Ser vi de første ansatser til et tilbageslag for ligestillingen i Danmark?

Jeg ser ansatser til en form for selvvalgt ideologisk baseret demens i det Kvinfo her har gang i.

Danmarks magasin om identitetspolitik – #idpol, men også om væren og eksistens, og essens og identitet.

Lennart Kiil er stifter af FOLKETS og redaktør på Folkets Avis. Han mener godt man kan oplyse og underholde på samme tid.