Primære faneblade
Åben

Gratis

Ryd op i "ulandsbistanden"

Ulandsbistand går ikke længere til dem som har behov for den

Penge ud af landet.

Eller næsten værre endnu - penge til

  • bureaukratisk projektmageri

og

  • maskeret erhvervsstøtte

som ikke gavner nogen andre end projektmagere og udvalgte virksomheder.

De mange store puljer og programmer for dansk udviklingsbistand er blevet et 'tag selv'-bord for projektmagere i det offentlige.

Og et 'tag selv'-bord for rent seeking i store virksomheder som vil have andre til at betale for deres usikre investeringer.

Mellem disse lag af projektmagere og virksomheder er der temmelig sikkert også et lag af "konsulenter" og andet godtfolk som får strømmen af penge fra skatteyderne til at glide i en lind strøm mod de mange mere eller mindre tvivlsomme initiativer.

Mange af programmerne og puljerne omkring udviklingsbistand har flotte navne med smarte forkortelser. Ofte er ambitionerne og ordene vidtløftige.

Som for eksempel for nylig da danskerne måtte betale 18.000.000 kroner for et ungdomshus i Ukraine.

Der lød det flot fra udenrigsminister Jeppe Kofod:

"Det ukrainsk-danske ungdomshus vil være en vigtig rugekasse for udviklingen af demokrati"

At tro at et ungdomshus i en storby er vigtig for udviklingen af demokrati er temmelig blåøjet.

Og man skal nok også mere tolke ordene som et forsøg på at retfærdiggøre udgiften end en reel forhåbning på det nye ungdomshus' vegne.

Der er reelt mere tale om at danskerne understøtter socialt samvær og fest for unge i Ukraine. Næppe den oprindelige tanke bag udviklingsbistand.

Og der er ganske enkelt ikke nok substans i sådanne projekter, hvor hyggelige og interessante de end måtte være at udtænke og igangsætte.

Og det er ikke Danmarks opgave at sørge for rammer for fest for unge i Ukraine. Ganske enkelt.

Men det bliver desværre værre endnu.

Som Folkets Avis tidligere har været inde på, så gives der til stadighed ulandsbistand til Kina fra Danmark.

Det vil sige at danskerne tvinges til at understøtte verdens i forvejen snart største og i hvert fald næststørste økonomi.

Ovenikøbet et land som har mange udfordringer, for nu at sige det mildt, hvad borgernes basale frihedsrettigheder angår.

Dertil er det sådan at ulandsbistanden nogle gange ikke alene er en unødvendig ekstra-udgift for de danske skatteydere, men ovenikøbet destruktiv for hjemlige forretningsdrivende.

Det er for eksempel tilfældet når giganten inden for internethandel Alibaba ifølge avisen Information får 6,5 millioner i udviklingsstøtte angiveligt til at gøre udbringningen af pakker mere "grøn".

"Grøn" er et yndet ord blandt projektmagere og rent seekere. Men igen er det ofte så som så med substansen.

Grøn eller ej. Det er jo ikke desto mindre støtte til pakkeudbringning. I en tid hvor den danske detailhandel i forvejen er presset fra flere sider af øget onlinehandel.

Det problem har jeg også skrevet om her:

Ulandsbistand gik til kinesisk pakkeudbringnings-projekt - nu er dansk boghandlerkæde gået konkurs.

Ulandsbistand til fødevaregigant

Eller hvad med 112.000.000 kroner i ulandsbistand til en virksomhed som er ejet af fødevaregiganten Danone?

Mon ikke Danone selv kunne finde de penge i stedet for at grave i de mange danske puljer og programmer for ulandsbistand.

Der går ufatteligt mange udviklingspenge til den slags "business-to-business" programmer. Selvom disse programmer jo retteligt burde hedde taxpayer-to-business programmer.

Ifølge en rapport fra oktober 2018 fra det daværende Afrika Kontakt går kun seks procent af udviklingsbistanden til verdens 57 fattigste lande.

Og selv her må man forvente at pengene ofte ikke når helt ud til dem som har mest behov for støtten.

For eksempel gik ulandsbistand på et tidspunkt til et fitnesscenter for overklassen i Afrika.

Der trænger med andre ord grundigt til at blive ryddet op og ryddet ud i dansk udviklingsbistand.

Hvis 0,7 procent af BNI (bruttonationalindkomsten), som er det OECD anbefaler at bruge på udviklingsbistand, medfører så mange tvivlsomme projekter og så meget skjult erhvervsstøtte, så er 0,7 procent måske for meget.

Og det er heller ikke så mærkeligt at der hele tiden bliver plads til masser af projektmageri når Danmark som et af meget få lande næsten altid ligger over de anbefalede 0,7 procent, mens andre lande i samme liga ligger langt under.

Desværre er støttesystemet svært at gennemskue for de uindviede, og det er en enormt tidskrævende og dermed dyr proces at komme til bunds i den program- og projektjungle som udviklingsbistanden har udviklet sig til.

Men en ting er sikker:

Der går alt for mange penge til tvivlsomt projektmageri og skjult erhvervsstøtte.

Og man kunne hjælpe de værdigt trængende meget mere for meget mindre.

Derfor skal hele systemet endevendes og tages op til revision.

Du har læst et indlæg på Folkets.

Uden opbakning fra læserne ville vi ikke kunne bringe det.

Bliv betalende bruger og støt den frie journalistik i Danmark.

Se fordele

17/08/2020 - 08:38
Organisationer: 
DanidaUdenrigsministeriet
Emner: 
udviklingsbistandulandsbistandulandsstøtterent seekingprojektmagerierhvervsstøtteskjult erhvervsstøttemaskeret erhvervsstøtteindirekte erhvervsstøttebureaukratismebureaukratiomfordelingfråsspild
Vi er 0 abonnenter – vi skal højere op!
Abonnenter Svarer til
1 1 stor fadøl
200 Kontanthjælp, 0 børn
1000 DR-journalist
5000 Maria Rørbye Rønn