Primære faneblade
Åben

Gratis

Hvorfor skal danskerne betale 18.000.000 kroner for et ungdomshus i Ukraine?

Jeppe Kofod mener at et nyt ungdomshus i Ukraine "vil være en vigtig rugekasse for udviklingen af demokrati"

Foto: Steen Brogaard / ft.dk fotos til pressebrug
Jeppe Kofod. Foto: Steen Brogaard / ft.dk fotos til pressebrug

Jeppe Kofod mener at nyt ungdomshus i Ukraine "vil være en vigtig rugekasse for udviklingen af demokrati" - det koster danske skatteydere 18 mio kroner

"Det ukrainsk-danske ungdomshus vil være en vigtig rugekasse for udviklingen af demokrati, unges rettigheder og kulturelt samarbejde i Ukraine."

Sådan forklarer udenrigsminister Jeppe Kofod et dansk bidrag på ikke mindre end 18 mio kroner til et nyt ungdomshus i Ukraines hovedstad Kijev.

Forklaringen kom i den pressemeddelelse som udenrigsministeriet udsendte i går.

Det nye ungdomshus har modtaget de 18 millioner fra en såkaldt ungepulje under Udenrigsministeriets Naboskabsprogram.

Måske var det på tide kritisk at gennemgå denne og andre puljer.

Og ved samme lejlighed gennemgå den lange række af "programmer" som omfatter overførsler af danske skattekroner til andre lande i verden.

Folkets Avis gjorde blandt andet tidligere opmærksom på det besynderlige i at dansk ulandsbistand gik til et kinesisk pakke-udbringningsprojekt.

Også dengang lød spørgsmålet hvorfor i alverden regningen for et sådant projekt - og en masse anden ulandsbistand til Kina - dog skulle pålægges værgeløse danske skatteydere.

Hvorfor betaler danskerne stadig millioner i ulandsbistand til Kina? Lød spørgsmålet dengang.

Dette spørgsmål må nu lyde også for Ukraines tilfælde. Og for de mange andre lande i verden som danskerne over skatten tvinges til at understøtte.

Ulandsbistand har næppe nogensinde været nogen særlig effektiv måde at hjælpe andre landes befolkninger på.

Men i det mindste giver den mening når det handler om at afbøde effekterne af naturkatastrofer, ekstrem tørke og medfølgende hungersnød og lignende katastrofale situationer.

Men at give støtte til et nyt ungdomshus i Ukraine, det er en meget mere tvivlsom affære.

Og der er mange lignende projekter hvert år - hvor man med samme ret kunne overveje om det nu er rimeligt at brede definitionen på støtte så meget ud at den kan dække nærmest alt mellem himmel og jord.

Politikere, projektmagere, bureaukrater og kommunikationsfolk er naturligvis trænede i at få banale tilskud og støtteordninger betalt af de relativt hårdt belastede danske skatteydere til at fremstå som utroligt centrale og vigtige.

Lad os blot vende tilbage til det citat fra Jeppe Kofod, som denne leder blev indledt med:

"Det ukrainsk-danske ungdomshus vil være en vigtig rugekasse for udviklingen af demokrati"

Det er god grund til at være skeptisk over for disse bevingede ord.

Reelt er et ungdomshus nok mere et samlingssted for fest og socialt samvær end en "vigtig rugekasse for udviklingen af demokrati" - nærmest uanset hvor det ligger eller i hvilken tidsperiode.

Og der er bestemt intet i vejen med fest og socialt samvær.

Spørgsmålet er bare om det er danske skatteyderes opgave at finansiere den slags aktivitet uden for Danmarks egne grænser

Du har læst et indlæg på Folkets.

Uden opbakning fra læserne ville vi ikke kunne bringe det.

Bliv betalende bruger og støt den frie journalistik i Danmark.

Se fordele

Seneste ændring: 
12/08/2020 - 10:23

Kære læser,

Med FOLKETS har jeg skabt en medieplatform der er uafhængig af statsstøtte.

Den uafhængighed er enestående i Danmark hvor medierne har snablen dybt nede i skatteborgernes lommer. De får milliarder af staten. Hold kæft-bolsjer, kalder jeg det.

Bør der ikke være medier som går systemet kritisk efter i sømmene. Hvor fokus er dybere end de enkelte politikeres fadæser eller rød mod blå blok.

Hvis du kan se hvorfor det er vigtigt med uafhængige medier, må næste spørgsmål være – hvordan?

En dag er denne side helt tom, hvis ikke du bakker op.

Meld dig til her.

Og god læselyst,
Lennart Kiil