Aktiv dødshjælp — kontrol-maniens sidste bastion

Vi lever i en tid hvor alt skal være en ret. Hvor ingen andre skal blande sig. Selv ikke skæbnen bliver der plads til.

Alt er nu et valg.

Som jeg skrev for nylig:

en generel samfundsudvikling som i tiltagende grad dyrker planlægning os selvbestemmelse på bekostning af overraskelse og skæbne.

— Sene aborter og gamle æg - når alt bliver et valg

Og nu vil Mette Frederiksen have aktiv dødshjælp.

På den måde kan vores død også blive noget vi selv afgør tidspunktet for.

Selv døden bliver nu et valg.

Ideen om aktiv dødshjælp bliver en "naturlig" kulmination på et tiltagende djøfiseret samfund.

Djøf'erne kan godt lide planlægning og kontrol. De kan godt lide rammer og regler. De kan godt lide styring.

Overraskelser og uorden bryder de sig ikke meget om.

Læg mærke til hvor meget Mette Frederiksen under corona gjorde for at ingen måtte dø.

For det var jo en død som kom udefra. Noget politikerne og bureaukratiet ikke kunne styre.

Den død som kommer ukontrolleret, den død må ikke være.

Men den død som en borger planlægger for sig selv i et samarbejde med det offentlige bureaukrati, den død er straks mere velkommen blandt dem som har kontrolmani her i landet.

Det er ikke livet politikerne frygter at miste — det er kontrollen.