Egentligt er Alternativets folk vel gode mennesker.
Mennesker som vil redde jorden fra klimaforandringer og andet skidt som i Alternativets øjne er menneskeskabte problemer.
Det er noget af det da også til dels.
På det psykologiske plan er mange af Alternativets tilhængere måske naget af en dårlig samvittighed. En slags skyldfølelse over at menneskeheden sådan sætter et aftryk på vores smukke verden.
Sagen er bare at Alternativets top er kendetegnet ved en kosmopolitisk og velstående gruppering som selv i allerhøjeste grad nyder godt af den overflod som kendetegner moderne vestlige samfund og i stigende grad også den resterende del af verden.
Og egentligt tror jeg at Alternativets folk helst vil kunne fortsætte den behagelige livsstil som de har vænnet sig til.
Hvad gør man så?
Jo, så må nogle andre jo lide under ens idealer. Så Alternativet vil gøre det gode i livet dyrere. Men naturligvis ikke forbyde det - for så har deres egne vælgere jo heller ikke adgang til det længere, og det var jo ikke meningen.
Dem som må holde for er dem som har færrest ressourcer.
Her følger nogle eksempler og artikler om denne tendens:
Uffe-udspil: De fattige må vaske tøj i hånden og betale mere for mad
Det er underligt med den mand.
Man ser det jo for sig til møde i Alternativets bestyrelse:
Formand Uffe sidder med de andre fra Alternativet og diskuterer et nyt udspil som vil gøre vaskemaskiner markant dyrere:
Uffe: Nu lægger vi ekstra afgifter på vaskemaskiner
Anden person: Jamen, så har de fattige jo ikke råd
Uffe: Kan de ikke bare få au-pair pigen til at vaske tøj i hånden?
Mere alvorligt så har Alternativets politik ofte en kraftig social slagsside fordi den fantasiløst næsten altid går ud på at påvirke adfærd gennem fordyrelse af forskellige produkter eller ydelser.
Vi er jo nok kommet dertil hvor rent tøj med nogen ret kan siges at være inden for de flestes rækkevidde.
Vaskemaskinen er en enorm hjælp som har frigivet en masse kræfter til andre formål.
Aner Alternativet noget om hvor meget tid husmødre og tjenestefolk brugte på vask af tøj inden vaskemaskinen blev opfundet og hvermandseje?
I bund og grund kan Alternativet ikke andet end at skrue tiden tilbage til dengang hvor flyrejser og den slags - og nu endda vaskemaskiner - var forbeholdt den mere velstående del af befolkningen.
Alternativet vil jo ikke afskaffe disse ting. Blot forhindre den mindrebemidlede del af befolkningen i at benytte sig af dem ud fra en tankegang om at det skader jordkloden.
Men de selv må jo godt. Det kan jorden godt lige klare.
Ambitionerne fejler dog ikke noget: På vej imod en giftfri fremtid hedder udspillet fra Alternativet.
Jeg må desværre skuffe. Fremtiden bliver ikke giftfri. Hvad gift angår handler det altid om mængder. Og naturligvis skal man altid forsøge at minimere brugen af sundhedsskadelige midler.
Det er Alternativet næppe alene om at mene. Og udspillete indeholder også fornuftige tanker.
Konkret er udspillet dog kendtegnet ved en række problemer:
Man vil hæve priserne på elektronik og hårde hvidevarer med op til 25 procent. Og så kun give nedslag under særlige omstændigheder. Dette vil helt klart ramme de mindrebemidlede hårdt.
Man vil dertil pålægge fødevarer, hvor der anvendes pesticider i produktionen, ekstra afgifter. Det vil sige langt hovedparten af den føde der produceres og er tilgængelig for den mindrebemidlede del af befolkningen vil blive dyrere.
Alternativets egne folk har naturligvis mestendels råd til de dyrere økologiske varer så de rammes ikke af disse nye afgifter på fødevarer.
Rævekagen
Rævekagen er magasinet om magthaverne.
Venezuela er et Alternativt paradis: Kun eliten har råd til kød og folket flygter til fods - ikke med fly
Må pressen udstille hykleriet hos Alternativet?
Nogle mener ja andre mener nej.
Nogle kalder det småligt at fokusere på det store forbrug spidserne i Alternativet har.
Og det er jo faktisk også i en eller anden forstand småligt.
Ligesom man kan sige at det er småligt at fokusere på at Nicolas Maduro præsident i Venezuela propper sig med bøffer i luksusklassen, mens befolkningen i hans land sulter.
Jeg mener faktisk at det er pressens opgave at være "smålig" i præcist de her tilfælde.
Det vil jeg i hvert fald selv tillade mig at være på Folkets Avis.
Jeg vil gerne forsøge at give en forklaring på hvorfor:
Alternativet vil gerne gøre det så dyrt at flyve og så dyrt at spise rødt kød at alle under øvre middelklasse i realiteten bliver afskåret fra det. For de fleste vil de blive en sjælden luksus.
Alternativets politik vil altså medføre en betydelig forringelse af almindelige menneskers livskvalitet.
Tanken er at almindelige mennesker skal lade være med at rejse med fly og spise rødt kød fordi de siges at være meget belastende for klimaet.
Men toppen og eliten skal naturligvis ikke hæmmes i ringeste grad. Tværtimod. De har jo vigtige møder hvor de skal diskutere verdens tilstand og hvordan man dog for almindelige mennesker til at fatte alvoren af alt det her.
Kendis-kok serverer kæmpe kød-bord for diktator mens folket dør af sult
Det er som i socialistiske lande hvor vestlige goder er forbeholdt den politiske elite som overfor offentligheden taler om hvor onde disse goder er.
Venezuela må jo være et Alternativt paradis. For der har almindelige mennesker ikke råd til kød - og flygter de fra landet bliver det næppe i en flyvemaskine.
Jeg vil kæmpe indædt for at vi i Danmark ikke bare så meget som nærmere os den situation.
Og en del af den fredelige kamp er at afsløre det enorme hykleri.
Se Venezuelas fede socialistiske præsident proppe sig med mad under live udsendelse mens folket i hans land sulter ihjel
Alternativets Champagne-socialisme
Det lille online-medie Free Speech Blog har gjort det igen.
Taget Alternativet med bukserne nede.
I et laaaaangt indlæg med billeddokumentation i metervis afslører bloggen hvordan Alternativets tilhængere drikker Champagne i store mængder.
Det er der jo heller ikke noget galt i.
Problemet er bare lidt at Champagne og andre mousserende vine er nogle slemme klimasyndere i den forstand at deres produktion og transport indebærer et større udslip af drivhusgasser end andre vine.
Et betydeligt større udslip tilmed.
Men jeg vil gerne ind på noget lidt andet, Nemlig begrebet Champagne Socialist. Det er et britisk begreb og Google giver følgende definition:
[[{"fid":"3494","view_mode":"default","fields":{"format":"default","alignment":"","field_file_image_alt_text[und][0][value]":"Screenshot","field_file_image_title_text[und][0][value]":"Screenshot","field_billede_navn[und][0][value]":"Champagne Socialisme","external_url":""},"type":"media","field_deltas":{"1":{"format":"default","alignment":"","field_file_image_alt_text[und][0][value]":"Screenshot","field_file_image_title_text[und][0][value]":"Screenshot","field_billede_navn[und][0][value]":"Champagne Socialisme","external_url":""}},"link_text":false,"attributes":{"alt":"Screenshot","title":"Screenshot","class":"media-element file-default","data-delta":"1"}}]]
Begrebet beskriver altså:
En person som promoverer socialistiske idealer alt imens personen selv nyder en velstående og luksuriøs tilværelse.
Det mener jeg faktisk passer meget godt på Alternativet og mange af dets mest prominente skikkelser.
Så måske skal vi til at omtale Alternativets politik som Champagne-socialisme.
Ud over det vil jeg da bare sige skål :)
Identitet
Danmarks magasin om identitetspolitik – #idpol, men også om væren og eksistens, og essens og identitet.
'Gør som vi siger – ikke som vi gør'
Hykleri.
Et ord som er svært at komme uden om i forbindelse med Alternativet og partiets leder Uffe Elbæk.
Man tordner truende imod skattely med den ene hånd, mens man tager imod penge fra skattely med den anden.
Hykleriet omkring Alternativet og dets leder gjorde jeg allerede opmærksom på for over et siden.
Ligesom jeg har peget på hykleriet mange andre steder i det politiske system.
Alternativet synes dog at være lidt mere hyklerisk end de fleste ander partiet - og Uffe Elbæk en anelse mere glat end mange andre partiledere.
Det tror jeg langt hen ad vejen skyldes et andet fænomen omkring partiet, som jeg også tidligere fik sat ord på lige her på Folkets Avis:
Alternativet minder mere om en kult end om et politisk parti i klassisk forstand. Og kultlederen kan jo som bekendt "nyde livet", mens han kræver at andre afholder sig.
Helt ærligt så tror jeg - bevidst eller ubevidst - at man i toppen af Alternativet ser sig som hævet over det almindelige folk - som udvalgte der skal lede den forvildede flok af almindelige borger-får på rette vej.
Og mens men udøver denne "hellige" gerning, så har man da i det mindste ret til selv at tage for sig af retterne undervejs. Det har man jo fortjent fordi man nu er så god at bruge sit overlegne intellekt til at hjælpe de stakkels uoplyste borgere, der endnu ikke har set lyset i det økologiske byliv, på rette vej.
Derfor vil Alternativet gøre de gode ting i livet som rejser, oksekød og andet dyrere for almindelige mennesker, samtidig med at Alternativets leder selv bor i den dyreste bolig af nogen af partilederne til over fire millioner. Og det er vel at mærke for en lejlighed og ikke et hus.
Det er ham vel undt. Men hvorfor vil han gennem høje skatter og afgifter på alt godt her i livet forhindre mindre økonomisk velstillede end ham selv i også at have et godt liv med kvalitet og plads?
Alternativet er blevet et kultparti for storbytosser.
Og partiet vil ganske enkelt forbyde import af biler med brændstofmotor. Biler som mennesker uden for Københavns bygrænse er fuldstændigt afhængige af for at få hverdagen til at hænge sammen. Men det behøver alternativet ikke tænke på.
Alle skal nemlig have mindre. Alle andre, vel at mærke.
Imens Alternativet selv gerne tager imod. Mere og mere.
Også gerne fra de skattely man ellers tordner imod - når andre benytter dem.
Hyklere!
Alternativet skider på de fattigste danskere
Alternativet vil gøre kød, flyrejser, biler og meget andet dyrere.
Her taler vi ikke om kobe-kød eller sportsvogne.
Vi taler om, at Alternativet vil gøre helt almindelige familiebiler og dagligdags mad dyrere.
Det skal ses i lyset af, at vi i Danmark i forvejen har Europas, hvis ikke verdens, højeste afgifter på både biler og mad.
Mad og transport er noget, de fleste danskere har brug for i deres dagligdag. Eller kan Alternativet måske pege på nogen, som kan klare sig uden proteiner?
Alternativets egen leder, Uffe Elbæk, ser jo nydelig ud. En velnæret mand. Og han har en meget dyr bolig i et vældig fint kvarter.
Så selvom kød, rejser og biler bliver dyrere med hans politik, så kommer han næppe selv til at mangle noget.
Det er mindrebemidlede danskere som små selvstændige, lavtlønnede arbejdere, studerende og folk på pension eller andre overførsler, som kommer til at lide under højere afgifter.
Og subsistensløse - de virkeligt fattige i Danmark - chancen for, at de får råd til kød, falder med Alternativets politik til nær nul.
Tidligere var Uffe Elbæk og Alternativet ude med en forestilling om, at man jo tog på ferie nærmest kvartalsvist og skiftede mobiltelefon hvert år.
Det er den opfattelse af danskerne, Alternativets afgiftspolitik tager udgangspunkt i.
Men sandheden er, at der findes en meget betydelig gruppe af danskere, som ikke kommer i nærheden af Uffe Elbæks forbrugsmuligheder.
Undertegnede har ingen bil, pengene til det er der bare ikke. Og en rejse med familien bliver der i bedste fald råd til hvert tredje år.
Uffe og jeg bor i to forskellige verdener – økonomisk set.
Og det er en del af problemet med mange danske politikere. De kender simpelthen ikke til realiteterne for andre en dem selv og deres gode venner i den snakkende, kreative og herskende klasse.
Når Alternativet vil hæve afgifterne på biler, flyrejser og kød, så rammer det helt almindelige danske familier som kæmper med at få råd til normal dagligdag og måske en årlig ferierejse, hvis de er heldige.
Alternativets politik tager sit udgangpunkt i den velbjergede øvre middelklasse, som sagtens vil kunne fortsætte det søde liv, selvom afgifterne stiger yderligere.
For de bredere grupper af mindrebemidlede danskere, vil Alternativets politik dog kunne mærkes.
Og simpelthen medføre et ringere og fattigere liv.
Det er på tide at sige det rent ud:
Alternativet skider på de fattigste!
Jeg har stadig min første iPhone til gode, Uffe Elbæk
Kære Uffe Elbæk,
Jeg kan ikke kende mig selv i det billede, du tegner af os danskere.
Måske er det en generationsting. Det tror jeg til dels, det er.
Men måske handler det også om, at du ikke kan se ret langt ud over din egen næsetip.
Du siger, at "vi" ikke skal købe ny iPhone hvert år, men kun hvert andet.
Som om "vi" typisk skiftede iPhone en gang om året.
Det er bare ikke virkelighed og hverdag for hovedparten af danskerne. Langt fra.
Hvis du som politiker vil trække i den rigtige retning mod et bedre samfund, må du som minimum forstå udgangspunktet.
Og det gør du ikke.
For din opfattelse af tingene stemmer ikke overens med virkeligheden.
Du diagnosticerer danskerne, som var hele folket øvre middelklasse og ordinerer så en halvering af forbruget.
Men de fleste skifter ikke deres iPhone ud med en ny på årlig basis. Det har de ikke råd til.
Det gør kun en snæver kreds af privilegerede mennesker, som ofte ikke engang betaler for den selv.
Jeg har personligt min første iPhone tilgode, Uffe. Jeg har ikke råd til den. Simpelthen.
Jeg kender ikke noget til det overflødighedshorn, som du åbenbart forestiller dig, er normen her i landet.
Og det er næppe kun mig, der har det sådan.
Dine ideer tager udgangspunkt i en virkelighed og hverdag, som kun de færreste genkender sig i.
Hvis du og dine venner føler, I forbruger for meget og maven efterhånden er lidt oppustet efter de mange festmiddage, så skru dog ned for indtaget.
Men det er altså ikke den typiske situation for den typiske dansker.
Jeg ved ikke om det er mest komisk eller tragisk, når du uden videre gør dit atypiske perspektiv gældende for hele befolkningen.
Det får dig i hvert fald til at fremstå verdensfjern. Som om du svæver på en lyserød sky hen over den knaphed, som altid gælder os andre.
Du taler også om, at vi skal nedsætte antallet af ferierejser årligt fra fire til to.
Jeg er heldig, hvis jeg får råd at rejse hvert fjerde år!
Så min ambition er bestemt ikke at rejse mindre - jeg vil gerne rejse mere. Hvis jeg får råd.
Jeg vil gerne kunne forbruge mere. Ikke mindre.
Det med at forbruge mindre betyder meget for dig, lader det til. I teorien.
En stor del af dit partis politik bygger på en idé om, at "vi" skal forbruge mindre her i landet.
Men sandheden er, at store dele af befolkningen allerede ligger på et lavere forbrugsniveau, end du forestiller dig, vi skal ned på.
Din politik vedrører kun en mindre velstillet del af befolkningen, som så kan føle sig god ved at skære ned på forbruget.
Skære det ned til et niveau, som stadig ligger over det, vi andre kender til.
I stedet for at bruge lovgivningsapparatet til at begrænse dit eget og dine venners forbrug, så lav dog en forening. Eller en menighed.
Så kan alle jer der skifter iPhone årligt og rejser på ferie en gang i kvartalet mødes til gruppeterapi. En slags Anonyme Overforbrugere. AO.
Jeres dårlige samvittighed har ikke noget med os andre at gøre.
Så bliv dog munk, Uffe!
Alternativet og venstrefløjen prædiker det spartanske liv – men praktiserer det ikke selv.
I toneangivende kredse på venstrefløjen er det blevet in at være imod økonomisk vækst og materiel velstand.
Så vidt er det kommet, at et politisk parti er dannet og valgt ind i Folketinget på denne baggrund. Ja – Alternativet.
Og nu vil Alternativet "have et opgør" med de økonomer, som beretter om manglende økonomisk vækst i Danmark.
En mangel mange danskere har mærket hver dag på egen krop i mere end et årti nu.
Alternativet ønsker helt åbent, at krisen skal vare ved og blive til en permanent mangeltilstand for almindelige folk.
Men hvem forhindrer folk fra Alternativet og andre på venstrefløjen i at vende ryggen til det moderne livs bekvemmeligheder?
Hvem forhindrer dem i at vinke farvel til vaskemaskine og mobiltelefon?
Det er der jo ingen, der forhindrer dem i. Andre end dem selv.
Der er vel ingen, der tvinger Uffe Elbæk eller hans venner til "overforbrug".
Så mon ikke det, Alternativet og venstrefløjen i virkeligheden ønsker sig, er, at borgerne i almindelighed skal leve mere spartansk?
Mon ikke en Uffe Elbæk, for eksempel, under sig selv det gode liv med interessante rejser, en verden af viden ved hånden, god mad og masser af farverige kulturoplevelser?
Det tror jeg nok, han gør1!
Dette gode liv, som Uffe Elbæk antageligvis regner for en selvfølge, er en direkte konsekvens af økonomisk vækst!
Og yderligere økonomisk vækst er forudsætningen for, at flere andre også med tiden kan nyde dette gode liv.
Så simpelt er det.
Det lyder måske abstrakt og teoretisk. Men det er helt konkret og lavpraktisk for titusindvis og atter titusindvis af danskere.
Jeg vil da gerne tage mig selv som eksempel:
Jeg klarer mig som selvstændig. I perioder uden økonomisk vækst er udlandsrejser en fjern drøm. Og restaurationsbesøg yderst sjældne.
Omvendt er det, når økonomien vokser. Så bliver der bedre råd til både det ene og det andet. Så får jeg flere muligheder.
Sådan er det for os freelancere, iværksættere og selvstændige.
Vi mærker direkte de økonomiske realiteter på en måde, som mange politikere og bureaukrater slet ikke kan forestille sig.
Jeg har - måske i modsætning til Uffe Elbæk - rent faktisk levet forholdsvist spartansk i lange perioder af mit voksenliv.
Det har uden tvivl været lærerige år, men det er ikke noget, jeg føler behov for at romantisere. Det er ikke et ideal til efterstræbelse.
Og det er bestemt ikke en levemåde, jeg ønsker at trække ned over mine medmennesker gennem et politisk system, der i alvorlig grad hæmmer økonomisk vækst.
Jeg ville ønske, at politikerne kunne nøjes med at vælge for sig selv. Leve det liv, de selv gerne vil.
Hvis venstrefløjen vil ofre, må den bringe offeret selv.
Men sådan er det ikke. Sådan var det aldrig.
Uffe Elbæk bliver næppe munk foreløbig. Hvorfor skulle han ofre den komfort, han har vænnet sig til? Så hellere overbevise andre om, at de kan undvære.
Han og resten af venstrefløjen vil fortsat forsøge sig med den form for politik, der gør folket fattigere. Og kun gavner en lille elite med de rette forbindelser.
Det vil vi ikke være med til her på Folkets Avis.
Tværtimod vil vi fortsat gøre opmærksom på, at magthaverne sjældent selv lever det liv, de forventer, at vi undersåtter indstiller os på uden at kny eller klage.
Har man levet mindrebemidlet, samtidig med at man har klaret sig selv, så ved man godt, at det er bedre at leve godt – mens man klarer sig selv.
Foragten for det gode liv og den såkaldte "overflod" kommer som oftest fra folk, der ikke mangler meget selv, og som ej heller er villige til at give afkald på det, de har.
Sådan fremstiller de selvfølgelig ikke selv sagen. De taler om et hensyn til naturen, klimaet eller begrænsede ressourcer.
Men de glemmer, at det netop er økonomisk vækst, der giver os de bedste muligheder for at leve godt og vise hensyn til naturen.
Økonomisk vækst er fremskridt og udvikling.
Hensyn til naturen er i sig selv et udtryk for overflod. En værdi mennesket får øje på, når den materielle basis er på plads.
Så vi køber ikke anti-vækst-ideologien her på Folkets Avis.
Almindelige danskere skal have råd til at gå på god restaurant, nyde livet, tage på rejser og have det godt.
Derfor skal vi have vækst igen - mere vækst
De højere lag skal nok klare sig uden vækst for de rager bare mere af kagen til sig.
Og det formår toppen i Alternativet såmænd nok, for de vil jo ikke leve som munke, når det kommer til stykket.
- Skulle jeg tage fejl heri, hører jeg naturligvis gerne fra manden. Så skal jeg nok æde mine ord igen. ↩︎