Gå til hovedindhold

"Ultimativt ønsker vi at være i en position hvor vi på forhånd kan forhindre skade i at ske"

De store medier skal nok klare sig. De er ejet af stater eller af virksomheder der er ejet af rigmænd på størrelse med stater i økonomisk forstand.

Folkets Avis kan derimod ikke klare sig uden din hjælp.

Spørgsmålet er så om samfund kan klare sig uden de små selvstændige medier. Det bliver en fattigere verden for de fleste hvis de små medier forsvinder.

Bak op nu!

Abonner Doner

Facebook kan forudsige dit næste træk - og staten kan anholde dig på forhånd

Før-forbrydelser. Præventive anholdelser.

Det lyder som science fiction fra Minority report.

Men det kan snart blive virkelighed.

Christchurch Call er et samarbejde mellem en række nationalstater på den ene side og de store globale teknologi-virksomheder på den anden om at forhindre terror og forhindre spredningen af voldelig aktivitet online.

I forbindelse med Christchurch Call har initiativ-tager Jacinda Ardern udtalt allerede i april i år:

What, then, does Facebook need to do?

“This isn’t a New Zealand issue, this is a global one,” says Ardern today, carefully choosing her words. “Really, upholding the community standards that they’ve set themselves, I think, is what people are asking for… We’re asking for them to invest in ways to prevent the kind of harm we saw in the aftermath. And, let’s be honest, in the lead up, too.

Min fremhævelse.

En ting er at ville forhindre spredningen af materiale som viser en forbrydelse. Noget helt andet er at ville forhindre forbrydelsen i at ske - altså gribe ind før udåden udføres.

Det er forståeligt at man ønsker at gøre dette. Men konsekvenserne for frihed er meget voldsommme.

Senere, i forbindelse med Christchurch Call mødet i Paris, er hun i the Guardian citeret for noget lignende:

She said: “That is just one element of the work of we must do. Ultimately we want to be in a position to prevent harm in the first place, to make sure that lives aren’t lost.

Igen min fremhævelse. Man vil selvfølgelig gerne forhindre forbrydelser. Forebygge dem.

Og for første gang er der data nok til i nogle tilfælde at gøre netop dette. Det er en enorm fristelse for politikere. Men hvor konsekvenserne og de utilsigtede bivirkninger også er enorme.

For når vi samtidig ved at Facebook indsamler massive mængder data i skyggeprofiler på folk, så er det oplagt at spørge om Facebook og staternes politi og efterretningstjeneste har tænkt sig at samarbejde om at forhindre forbrydelser i at ske, inden de er sket.

Det er interessant at USA ikke offentligt har villet indgå i Christchurch Call, men har tilsluttet sig hensigterne i den. Man kunne sagtens forestille sig at USA kører sit eget løb.

Det er til gengæld ret svært at forestille sig at staterne ikke skulle være interesseret i de massive mængder af data om enkeltpersoner som Facebook ligger inde med.

Data som efterhånden er så omfattende at de kan bruges til at forudsige adfærd og dermed også "forhindre skade i at ske".

Det er en ubehagelig sammensmeltning af interesser og beføjelser vi med Christchurch Call er vidner til.

Derfor skrev jeg også tidligere om det som:

Foråret hvor friheden forsvandt

Og jeg vil gerne grave lidt mere i både hvad Facebook ved og hvad staterne vil bruge den viden til.

Lennart Kiil er stifter af FOLKETS og redaktør på Folkets Avis. Han mener godt man kan oplyse og underholde på samme tid.